Honegar-marineret lam med kål

Honegar-marineret lam med kål, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Gryderet - Gryderetter

Hovedingrediens : Lammekød - Lammesmåkød

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :
Honegar-marineret lam med kål, billede 4 Honegar-marineret lam med kål, billede 1 Honegar-marineret lam med kål, billede 2 Honegar-marineret lam med kål, billede 3
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1 tsk.stjerneanis
1 tsk.spidskommen
 
1 grøn chili
4 dl.Honegar
15 g.ingefær skåret i tynde tråde
6-7 fedhvidløg i tynde skiver
 
1 kg.lammekød i tern
 
 Ghee:
250 g.usaltet smør
 
1 lillehvidkål skåret i tynde strimler
2 tsk.paprika rosen
 hav- eller sydesalt
 friskkværnet sort peber
 
Opskrift:
Rist stjerneanis og spidskommen ganske kort på en tør hed pande. Højst 10 sekunder. Krydderierne skal bare vækkes til live og afgive en smule duft og aroma. Mal krydderierne til fint pulver i en morter eller en lille elektrisk kaffemølle.

Flæk den grønne chili på langs, fjern kernerne indeni og skær den i tynde strimler. Bland de fintmalede krydderier, fintskåret chili, Honegar, ingefær og hvidløg. Vend lammekødet deri og lad det marinere i mindst 12 timer.

Ghee:
Varm smørret op i en lille gryde og lad det simre ved lav varme i ca. 30 minutter, indtil vallen og laktosen koagulerer. Det vil først samle sig som noget hvidt bundfald og derefter antage en lysebrun farve. Sigt så smørret igennem et rent klæde, så al bundfaldet sorteres fra. Nu har man ghee.

Fyld en stor gryde halvt med vand og bring det i kog. Blancher den fintskårne hvidkål i et par minutter og lad det dryppe af i et dørslag.

Tag lammekødet op af marinaden og lad det dryppe af i et dørslag. Gem al marinaden, både det, der tilbage i skålen og det, der drypper af kødet.

Varm 3-4 spsk. ghee op i en gryde og brun lammekødet deri ved meget høj varme. Det tager lidt længere tid end normalt - ca. 10 minutter – pga. den resterende marinade i kødet. Kom også en smule salt og peber med, mens lammekødet brunes.

Tag gryden af varmen, rør paprika ud i retten og lad den trække et par minutter. Sæt så gryden tilbage på varmen, tilsæt marinaden, skru lidt ned for varmen, og lad det hele simre, indtil marinaden er kogt næsten helt ind. Det tager ca. 25 minutter. Kom gerne et par ekstra spiseskefulde ghee i gryden, mens marinaden koger ind, så retten bliver rigtig fyldig.

Til sidst tilsættes den blancherede kål, og retten simrer yderligere 5-10 minutter, indtil marinaden er helt kogt ind, og kålen har absorberet smag og farve.

En dejlig ret til de kolde vintermåneder, hvor man har brug for at fylde maven, få varme helt ud i fingerspidserne, og mangler lidt ekstra polstring på maven og bagdelen. Hvis der er for meget, kan man sagtens gemme resterne til næste dag og varme dem op igen. Server retten med kartofler eller godt brød og masser af grøntsager, både tilberedte og rå.





karakterer:
Opskriften er vist 14977 gange,
og udskrevet 153 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.8    (3 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2013-09-27 13:42:28
4 dl. Honegar Dejlig med en opskrift, hvor der skal Honegar i. Matas forhandlede det førhen, men gør det ikke længere. Nu har jeg forgæves søgt efter en anden forhandler. Kan nogen hjælpe?

  -   2012-09-27 15:55:20
Honegar er en blanding af honning og æblecidereddige, og du kan selv blanden den af lige dele honning vi brugte akaciehonning og så ablecidereddike, målt i dl ikke gram

  -   2005-01-01 01:01:01
Utroligt velsmagende ret. Opskriften kan også sagtens anvendes med svinekød i.s.f. lammekød