Flamsk vildsvinestuvning

Flamsk vildsvinestuvning, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 10 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Vildsvin - Vildsvinebov

Ukendt oprindelseslandKilde : Lunebjerggård

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
2500 g.skært vildsvinekød (u. ben) f.eks. bov
10 dl.kalvefond eller oksebouillon
3 store porrer kun det hvide og lysegrønne af porrerne bruges
500-750 g.hvedemel
0.5 dl.olivenolie
4 dl.finthakkede løg
2 fl.belgisk eller tysk øl
 salt
 peber
 
Opskrift:
Bring fond/bouillon i kog i en lille gryde. Lad det koge ind, til der kun er 1 dl tilbage. Stil til side.

Tør porrerne grundigt med køkkenrulle, skær dem i mindre stykker og læg dem til side.

Ovnen varmes op til 200°. Vildsvinekødet skæres i 5x5 cm stykker og drysses med salt og peber. Hæld melet i en kraftig plastikpose sammen med kødstykkerne og ryst posen grundigt, så alle kødstykkerne bliver dækket af mel. Tag kødet ud af posen og ryst overskydende mel af.

Opvarm olien i en lille gryde og sautér kødet i flere portioner - til det bliver brunt. Kødet stilles til side. Evt. fedt fjernes fra olien og porrer samt løg lægges i gryden. Sautér ved svag til jævn varme indtil grønsagerne er møre (de må ikke blive brune).

Hæld halvdelen af porre/løg-blandingen (lad dem dryppe af i gryden) over i en større stegegryde. Tilføj halvdelen af vildsvineterningerne, dernæst endnu et lag porrer/løg og til sidst resten af kødet. Hæld 1 fl. øl i porre/løg-gryden fra før og bring i kog. Fjern evt. urenheder og hæld indholdet op i stegegryden. Den anden øl og den indkogte fond/bouillon hældes også i. Læg låg på stegegryden og sæt den i ovnen i 2 timer eller til kødet er meget mørt og sovsen blevet tyk. Smag til med salt og peber.

Serveres med kartoffelmos eller æggenudler.





karakterer:
Opskriften er vist 14910 gange,
og udskrevet 397 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4    (1 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu