Vildsvineryg gourmet

Vildsvineryg gourmet, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Vildsvin - Vildsvineryg

Ukendt oprindelseslandKilde : Tviskloster

Indsendt :      Red :
Vildsvineryg gourmet, billede 4 Vildsvineryg gourmet, billede 1 Vildsvineryg gourmet, billede 2 Vildsvineryg gourmet, billede 3
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1-1.5 kg.vildsvineryg
 
1 tsk.salt
2 tsk.edelsüss paprika
150 g.letrøget spæk i tynde skiver
10 Nelliker, hele
 
2 dl.olie
10 enebær
1 spsk.hvedemel
2.5 dl.æblesaft
4 spsk.tyttebærsyltetøj
2.5 dl.vand eller bouillon
 Friskkværnet sort peber
 
Opskrift:
Dæk enebærrene med vand og lad dem stå og suge vand til sig i 5 min.

Tør kødet af med et hårdt opvredet viskestykke, befri det for eventuelle sener og gnid det med salt og paprika. Dæk oversiden af stegen med spækskiverne og stik nellikerne ned rundt om i spækket, så de holder fast på det. Læg stegen på ovnristen, hæld olien og enebærrene i bradepanden, sæt stegen i ovnen ved 160 grader C. alm. ovn og lad den stege 1-1½ time. Den skal dryppes hyppigt med den sky, der samler sig i bradepanden, men den må ikke vendes.

Imens røres melet ud i æblesaften. Når stegen er færdig, tages den ud, pakkes i alufolie og lægges et sted, hvor den kan holde sig varm. Stegeskyen sies over i en kasserolle, æblesaften piskes i, og blandingen får lov til at stå og koge ind for forholdsvis svag varme. Så røres syltetøj i sammen med så meget vand eller bouillon, at saucen bliver flødeagtig.

Pak stegen ud, fjern spækskiverne og skær stegen for som dyreryg. Drys den med friskkværnet peber ved bordet.

Saucen serveres separat. Hertil passer: Kartoffelkroketter, letdampede halve æbler fyldt med tyttebær- eller tranebær syltetøj, evt. Waldorfsalat.

Tips:

Til denne ret bør man anvende ryggen af et ungt vildsvin.





karakterer:
Opskriften er vist 40293 gange,
og udskrevet 1205 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.5    (2 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2008-10-13 20:00:02
Kødet kan skæres af ryggen, og derpå skæres i skiver, som så igen lægges tilbage på ryggen som så servers på et fad, husk mørbraderne på undersiden.

  -   2008-01-02 17:22:13
Brugte den nytårsaften. Fantastisk og meget velsmagende. NB! ikke under 1½ kg til 4 personer.