Højrebskoteletter, vinhandlerens

Højrebskoteletter, vinhandlerens, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Portioner

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Oksekød - Oksekoteletter

Ukendt oprindelseslandIndsendt :     

Ingredienser:
4 højrebskoteletter med ben (á ca 300 g.)
1 spsk.olie
50 g.smør
 salt
 peber
 
 Sauce:
30 g.smør
4 chalotteløg
3.5 dl.rødvin
1 laurbærblad
1 kvisttimian
1 dl.oksebouillon
 
 Persillesmør:
30 g.smør
 lidtcitronsaft
2 spsk.finthakket persille
1 tsk.hvedemel
 
Opskrift:
Rødvinssauce:
Pil og hak chalotteløgene. Smelt smørret i en gryde og svits de hakkede chalotteløg klare heri. Tilsæt rødvin, laurbærblad og timiankvist og lad det koge ind til det halve. Tilsæt bouillonen, bring saucen i kog og hæld den gennem en sigte op i en skål. Stil den til side.

Persillesmør:
Rør smørret sammen med citronsaft, persille og mel. Stil også smørblandingen til side.

Skær nogle snit i fedtkanten af højrebskoteletterne, så de ikke danner skål. Brun smør og olie på panden, krydr kødet let med peber og steg koteletterne 4-5 min på hver side, afhængig af tykkelse og af, hvor rødt man ønsker kødet. Tag koteletterne af panden og læg dem på et varmt, halvdybt fad. Drys behersket med salt. Dæk dem let til og lad dem stå og trække nogle minutter.

Hæld den indkogte sauce på panden og bring den i kog. Tag panden fra varmen og pisk persillesmørret i lidt ad gangen. Hæld saucen ved koteletterne eller byd den til. Servér straks.

Tips:

Pynt evt. med brøndkarse og byd kartofler til, fx pommes frites, annakartofler eller hasselbackkartofler. Fine ærter, haricots verts eller bønnesalat, grøn, varm og glaserede løg passer også til.





karakterer:
Opskriften er vist 35823 gange,
og udskrevet 779 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.6    (9 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu