Gammeldags rullesteg med svesker (Pålæg)
Hovedingrediens : Svinekød - Svinebryst - slag - rullesteg Oprindelsesland : Danmark Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Svinebrystet eller Slaget som det hedder i fagsprog skal bruges til rullesteg. Det er samme stykke af grisen som også bruges til rullepølse.
Det er sikkert nødvendigt at få slagteren til at skære stykket ud. Få også skåret sværen af med det samme, så er du selv fri for at bakse med det.
Bred kødstykket ud og skær evt. lidt af det tykkeste spæk væk, hvis rullestegen skal være mager. På kødsiden krydres godt med salt og peber og sveskerne bredes ud over stykket. Rul stegen stramt sammen og bind en snor omkring i begge ender så den holder sammen mens den snøres fint hele vejen. (Den kan også holdes sammen af kødnåle mens der snøres.) Brun den i smørret i en stegegryde på alle sider. Hæld ca. 2-3 dl vand ved, krydderurter og et par små pillede løg. Krydr med salt og peber og lad stegen småstege i ca. 1 1/2 time. Vend den et par gange undervejs og pas på den ikke koger tør. Når rullestegen er færdig tages den op og stegeskyen sies og skummes for fedt, hvis den skal blive til ”Sky”. Beregn 1 blad husblas pr. dl. Blød husblasen op i kold vand og kom den i den varme stegesky så opløses den helt. Hæld skyen i en flad form og lad den stivne i køleskab. Rullesteg og sky afkøles til næste dag. Pil snorene af stegen og skær i tynde skiver. Server med strimler af sky og syltede grønne agurker. |
|
Opskriften er vist 53009 gange,
og udskrevet 834 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4 (22 stemmer) |
|
Kommentarer julie - 2014-01-08 22:06:07 Kan man bruger noget andet i stedet for svesker? Mig selv - 2007-04-28 13:53:21 den er bare rigtig god og bare men følge den får man den bedste rullesteg |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne