Ungarske paprikabrød

Ungarske paprikabrød, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 stk.

Brød boller kiksRet : Brød boller kiks - Diverse brød

Hovedingrediens : Mel - Diverse mel

Oprindelsesland : Ungarn

UngarnIndsendt :     

Ingredienser:
2.5 dl.mælk
75 g.margarine
25 g.gær
1 æg
2 tsk.salt
2 tsk.sukker
2 tsk.paprika
120 g.kogte mosede kartofler
625 g.hvedemel
 
 Pensling:
 Sammenpisket æg
 
Opskrift:
Mælk og margarine lunes og hældes i en skål. Gæren smuldres og røres i mælken.

Æg, salt, sukker, paprika, kartofler og mel tilsættes, og dejen æltes til den er glat og let slipper skålen.

Dejen æltes igennem på bordet, til den er blød og smidig. Skålen drysses med lidt mel. Dejen lægges i skålen og et viskestykke lægges over. Hæver ca. 50 minutter et lunt sted, til dejen har dobbelt størrelse.

Dejen slås ned og deles i 4 stykker. Formes til 35-40 cm. lange brød. Pladen dækkes med bagepapir eller smøres med margarine. Brødene lægges på pladen, og et viskestykke lægges over. Efterhæver ca. 30 minutter et lunt sted.

Brødene pensles med æg og ridses med en skarp kniv eller et barberblad.

Ovnen opvarmes til 220 grader. En ildfast skål med vand stilles i bunden af ovnen. Brødene bages på midterste ovnribbe 25-30 minutter.





karakterer:
Opskriften er vist 13878 gange,
og udskrevet 412 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
5    (2 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2005-01-01 01:01:01
Smager fantastisk :D Specielt når Trine bager dem