Bobotie

Bobotie, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 6 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Farsret - Farsretter

Hovedingrediens : Lammekød - Hakket lammekød

Oprindelsesland : Sydafrika

SydafrikaIndsendt :      Red :
Bobotie, billede 4 Bobotie, billede 1 Bobotie, billede 2 Bobotie, billede 3
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1 kg.hakket lammekød
15 g.smør til bruning
1 tsk.salt og peber
2.5 dl.lammebouillon
2-3 zittauerløg
3-4 syrlige æbler
200 g.grønne vindruer eller 100 g rosiner
2 spsk.karry
30 ml.olie til sautering
3 spsk.citronsaft
3-4 spsk.mangochutney
75 g.smuttede, snittede mandler
 
 Brødfars:
3 skiver afskorpet franskbrød
3 dl.sødmælk
3 æg
2 tsk.salt
 peber
 
Opskrift:
Brun lammekødet på en pande i gyldent smør. Rør godt rundt i kødet under bruningen, så det bliver let og smuldrende. Tilsæt salt og peber efter smag og kog kødet et par minutter med væden.

Snit de pillede løg i terninger, udkern og snit de skrællede æbler, flæk og udkern druerne (eller brug skyllede rosiner). Sauter løgene et par minutter i olie tilsat karry.
Kom så æbleterningerne i og sauter dem med et øjeblik. Bland druerne i og smag blandingen til med citronsaft og mango chutney. Tilsæt knap halvdelen af mandlerne.
Udblød franskbrødet i mælken, rør æggene i og smag til med salt og peber

Fyld nu lammekød, løg- og frugtblanding og franskbrødfars skiftevis i et velsmurt ovnfast fad. Begynd med lammekød og slut med franskbrødsfars. Drys resten af de smuttede, snittede mandler ovenpå.

Ønskes retten mere krydret, kan der drysses lidt karry og stikkes lidt mango chutney imellem lagene. Men disse ting kan også sættes på bordet ved serveringen.

Bag bobotien ved ca. 200 grader C alm. ovn i godt ½ time, til den er let gylden ovenpå. Giv salat til af fint snittet iceberg sammen med flækkede udkernede grønne druer i en mild olie/citrondressing.

PS i stedet for lammekød kan bruges hakket flæske- og kalvekød.





karakterer:
Opskriften er vist 109053 gange,
og udskrevet 2445 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.3    (17 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2019-11-16 22:47:13
Rigtig godt

  -   2018-10-13 10:20:06
Elsker den ! Jeg kan godt lide den lidt spicy, så jeg bruger panankarrypasta .... Uh det er godt. Salaten skal være fra køleskabet og er skøn med appelsinstykker uden hinde og iceberg, ikke andet.

  -   2018-04-19 11:05:24
Lav til flere dage det bliver bedre Og bedre

  -   2016-04-19 18:00:15
Hvor blev lammebouillon af i opskriften?

  -   2010-01-12 18:14:45
Uhm!!!!! Fik det i aftes, lavet af hakket oksekød - jamen dét var bare "FOR GODT". ser der er 2 lignene opskrifter på Bobotie.

  -   2009-01-20 17:17:50
Fik lavet det med lammekød...det var bare så lækkert...

  -   2008-11-26 12:32:20
Rigtig lækker, kan også sagtens laves med oksekød. Jeg bruger abrikosmarmelade i stedet for æbler, og jeg kommer gurkemeje i kødsovsen. Servér evt med ris kogt i vand med gurkemeje. Rosinerne kan blandes i risen i stedet - sådan gør vi ;o)

  -   2008-06-05 10:25:12
Nammenam! Dette er godt. Der blev spist igennem den aften.

  -   2005-01-01 01:01:01
Uhm, den ret er bare så lækker, vores familie elsker den

  -   2005-01-01 01:01:01
jeg ka´ lide det

  -   2005-01-01 01:01:01
Det er en lækker ret, der skal prøves, den er simpelthen en smagsoplevelse udover det sædvanlige. Med venlig hilsen Hanne