Stegte ris med kylling (Khao Phat Gai)

Stegte ris med kylling (Khao Phat Gai), Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Kylling - Diverse kylling

Oprindelsesland : Thailand

ThailandIndsendt :      Red :
Stegte ris med kylling (Khao Phat Gai), billede 4 Stegte ris med kylling (Khao Phat Gai), billede 1 Stegte ris med kylling (Khao Phat Gai), billede 2 Stegte ris med kylling (Khao Phat Gai), billede 3
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
4 dl.ris
7 dl.vand
1 tsk.salt
 
1 lille kylling på ca. 1100 g.
2-3 spsk.vindruekerneolie
2 spsk.vineddike
3 fedhvidløg
5-8 chili (Prik kii nuu)
1 æg
2-3 spsk.sød sojasauce (Siiew dahm)
1 løg
1 bdt.forårsløg
2 spsk.fiske sovs
2 spsk.sukker
2 limefrugter
 
Opskrift:
Start med at koge risen efter anvisningen på pakken, og afkøl dem, gerne til næste dag. til 4 personer skal der bruges ca. 1 kg kogte kolde ris.

Udben kyllingen, tag skindet af og skær kyllingekøddet ud i små strimler. Hak løg og forårsløg groft. Knus og hak hvidløgene groft. Knus og hak chilierne fint. Pres saften ud af den ene limefrugt og gem det i en kop. Skær den anden lime ud i små både.

Varm wokken med olie op til den begynder at ryge. Tilsæt hvidløg og lad dem lige akkurat tage farve (10-15sek. !) Tilsæt kyllingestykkerne og hold dem i konstant bevægelse med spatelen. Tilsæt vineddike, æg, løg og soya sovs. Tilsæt fiske sovs og sukker. Tilsæt risen og hold retten i bevægelse i wokken i ca. 5 min. Tag wokken af varmen og tilsæt vårløgene. Hæld limesaften over retten og bland det hele godt sammen.

Servér retten med de små lime-både.

Tips:

Retten er beskrevet med kylling. Du kan udskifte kylling med rejer, svinekød, krabbekød eller hvad du iøvrigt har i dit køleskab fra igår eller i mandags. Hvis du bruger svinekød, så sørg for at det er magert. Til svinekød kan du desuden tilsætte ananas skåret i små stykker. Husk at holde retten i bevægelse,- den er meget nem at brænde på! Til sidst: Af en eller anden grund egner oksekød sig ikke til Khao Phat!





karakterer:
Opskriften er vist 82011 gange,
og udskrevet 1169 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.4    (23 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2015-04-09 18:54:53
Prik kii nuu er meget små, så selvom det lyder af meget, er 5-8 stk fint. Men som du siger er det naturligvis smag og behag og Prik kii nuu er ikke kendt for at være en af de milde sorter. ;-)

  -   2014-10-01 22:44:07
Jeg kender ikke Prik kii nuu, men 5-8 lyder af meget, vi brugte kun en enkelt af de almindelige aflange chili, men det er jo smag og behag

  -   2010-08-23 15:14:29
det kan anbefales at blande thailandsk soya med hvidløg og chili i skiver og bruge det til en sovs der kommes over retten når man har øst op .. og så selvfølgelig lige en masse frisk koriander henover . det er barre lækker t

  -   2010-02-12 11:04:06
det er bare det bedste jeg har smagt. og det er en let ret. jeg siger bare den skal prøves,

  -   2009-03-02 12:52:58
.total lækker ret <3 har selv været i Thailand :D PRØV DET ?

  -   2008-08-22 17:01:47
Tilsæt evt. retten en æg, så bliver den endnu bedre.

  -   2008-01-07 09:22:26
Thailands nationalret.