Andesteg med kastanjer og svesker
Hovedingrediens : And - And hel Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Giv kastanjerne et snit henover "maven" - ikke for dybt - og steg dem på en tør jernpande
til de begynder at åbne sig og bliver gule i kødet, ca. 10-15 minutter.
Krydr andestegen indvendigt og udvendigt med salt og peber.
Fyld den med svesker, kastanjer, skalotteløg og timian. Fordel "andeunderlaget" i en bradepande (Kog allerbedst en grundsuppe på hals, vinger og kråse, eller læg også disse andestykker i bunden af bradepanden). Læg anden på en rist med brystet nedad og steg den 1 time ved 160 grader C. alm. ovn. Vend anden og steg den yderligere 1 1/2 time ved samme temperatur. Lad derefter anden trække i ca. 45 minutter. (Spæd med vand under stegningen. Hæld safterne fra et par gang under stegeprocessen. Brug fedtet til grøntsagerne og skyen til saucen nedenfor). Rødkål krydres med knust enebær, salt og peber og sauteres mørt i andefedt og honning i en gryde under låg. Efter ca. 25 minutter fjernes låget og rødvin tilsættes og koges ind i kålen. Krydres med salt og peber. Hvidløgshovederne flækkes på tværs, pensles med andefedt, krydres med salt og peber. Pakkes i alufolie og bages ca. 35 minutter ved ca. 180 grader C. alm. ovn til feddene er møre. Kartoflerne flækkes, pensles med andefedt, krydres med salt og peber, og steges møre i ovnen ved ca. 180 grader C. alm. ovn i ca. 45 minutter. Krydres med "persillade" Kastanjerne og en tredjedel af sveskerne hakkes groft og kommes i rødkålen. De to pærer skæres i tern og kommes ved. Sauce: Resten af sveskerne og skalotteløg kommes i en gryde og ristes kort igennem. Rør melet i. Blommeeddike tilsættes og koges næsten væk. Hæld stegesky og evt. grundsuppe i gryden, og kog saucen til passende intensitet. Smag til med blommeeddike, salt og peber. Partér anden og stil den i en 250 grader C. alm. ovn, sammen med kartofler og hvidløg, så anden bliver sprød og således, at kartofler og hvidløg bliver gyldne. (pas på at hvidløgene ikke bliver mørkebrune). |
|
Opskriften er vist 27933 gange,
og udskrevet 520 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 3.9 (4 stemmer) |
|
Kommentarer Poul Tullin - 2016-11-19 18:53:36 Persillade og rødkål med kastanjer var en negativ oplevelse, der sender retten langt væk fra en positiv oplevelse. Onkel Finn - 2015-11-10 17:01:40 Jeg kom lidt karry og kanel i den brune sovs. Det smagte fantastisk |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne