Kalvetyndstegsfilet med ærter, kartofler og kørvelsauce
Hovedingrediens : Kalvekød - KalvetyndstegsFilet Kilde : Kødbranchens Fællesråd Indsendt : Red : |
|
|
Start med at ridse fedtet på kalvetyndstegsfileten.
Lad smør og olie blive gyldent på en stegepande eller i en stegegryde og brun stegen godt på alle sider ved god varme.
Læg herefter stegen i en lille bradepande eller et ildfast fad af passende størrelse.
Krydr med salt og peber.
Sæt nu den brunede steg i midten af ovnen ved 150 grader i ca. 1 time. Har du stegetermometer, sættes det ind i stegen fra siden. Når stegen er færdig skal centrumstemperaturen være 58-60 grader for rosastegt og 65-68 grader for gennemstegt. Lad stegen hvile i 20 minutter før der skæres skiver af den, på tværs af kødtrådene. Kørvelsauce: Start med at lave en urtefond. Skræl først gulerod og pastinak og pil løget. Skær disse grøntsager i mindre stykker ca 2x2 cm. og kom dem i en gryde sammen med peberkorn, laurbærblad, stjerneanis og 2 tsk. salt. Hæld ½ l. vand i gryden og bring det i kog. Skyl kørvelen og pil bladene af stilkene og gem bladene. Stilkene kommes i gryden til grøntsagerne, og det hele koges nu i 20 minutter. Herefter sies grøntsagerne fra, de skal ikke bruges mere, og så har man en urtefond. Bring igen urtefonden i kog. Rør maizena uf i 1 dl. hvidvin og rør blandingen i den kogende fond. Lad den koge videre i 3 minutter. Lige før serveringen tages fonden fra varmen, og der piskes små smørklatter i. De skyllede kørvelblade kommes i, og saucen smages til med citronsaft, salt og peber. Samtidig med, at kørvelsaucen tilberedes, skrubbes de nye kartofler, de kommes i en gryde og koges møre i letsaltet vand i 20 minutter. Mens kartoflerne koges bælges ærterne. Når kartoflerne er færdigkogte, hældes vandet fra, og de kommes i en skål. Tilsæt så de bælgede ærter og bland det hele med lidt smør og sukker. Server så skiver af den lækre kalvetyndstegsfilet med kartofler og ærter og giv kørvelsauce til. |
|
Opskriften er vist 17486 gange,
og udskrevet 432 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4.3 (2 stemmer) |
|
Kommentarer Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne