Helstegt Kalvetyndstegsfilet med nye dampede grøntsager
Hovedingrediens : Kalvekød - KalvetyndstegsFilet Kilde : Kødbranchens Fællesråd Indsendt : Red : |
|
|
Start med at ridse fedtet på kalvetyndstegsfileten.
Lad smør og olie blive gyldent på en stegepande eller i en stegegryde og brun stegen godt på alle sider ved god varme.
Læg herefter stegen i en lille bradepande eller et ildfast fad af passende størrelse.
Krydr med salt og peber.
Sæt nu den brunede steg i midten af ovnen ved 150 grader i ca. 1 time. Har du et stegetermometer, sættes det ind i stegen fra siden. Når stegen er færdig skal centrumstemperaturen være 58-60 grader for rosastegt og 65-68 grader for gennemstegt. Lad stegen hvile i 20 minutter før der skæres skiver af den, på tværs af kødtrådene. Lad kalvefonden koge op i en gryde og smag på den. Smager den ikke af nok, så lad den koge lidt mere ind, så bliver smagen kraftigere. I en anden gryde smeltes smør, og der piskes mel i, lad farven blive let lysebrun og spæd så med fonden lidt efter lidt, så saucen får den ønskede konsistens. Lad saucen småkoge i 10 minutter og smag til med salt og peber. Skrub kartoflerne rene og kog dem i letsaltet vand i en gryde, der også kan rumme de andre grønsager. Skrab gulerødderne og skær majroerne i ½ cm. tykke skiver. Når kartoflerne har kogt i 10 minutter, kommes gulerødder og majroer i gryden, og det hele koger videre i 7 minutter. Herefter skæres de grønne asparges i stykker på 3-4 cm længde og kommes også i gryden, hvor de koger med i 3 minutter. Så hældes kogevandet fra grønsagerne, som anrettes i en skål. Hæld lidt olivenolie over og drys med frisk hakket estragon eller persille. Server grønsagerne til skiver af kalvetyndstegsfileten og giv skysauce til. |
|
Opskriften er vist 48766 gange,
og udskrevet 1349 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 3.3 (6 stemmer) |
|
Kommentarer Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne