Horsestew

Horsestew, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Hestekød - Diverse hestekød

Oprindelsesland : Amerika

AmerikaIndsendt af : Jacob J

Indsendt :     

Ingredienser:
6-700 g.hestekød i tern stort set alt kan bruges.
3-4 løg
3-4 gulerødder
 chili efter behag
200 g.ternet bacon
500 g.kogte kidneybønner
 rød peberfrugt
1 øl gerne porter
 
Opskrift:
Hestekødet, det kan være stort set alle reelle stykker fra dyret skæres i tern på cirka 2x2 centimeter. Løgene skrælles hele og flækkes på langs Brun løget i en blanding af olivenolie og smør i en tykbundet gryde, tag det op og brun derefter kødet i mindre portioner i fedtstof, tag det brunede kød op efterhånden som det bliver færdigt.

Skræl gulerødderne og skær dem i godt rustikke stykker, brun dem sammen med bacon og læg løg og hestekød i gryden, når alt er klart. Spred to spsk. mel over det hele mens du rører, og når alt melet er optaget, så hælder du øllen og evt. lidt vand over retten. Tilsæt salt peber og chili efter behag og lad det hele simre under låg i cirka halvanden time, læg peberfrugten i efter en time.

I mellemtiden har du enten kogt dine fra dagen før udblødte bønner, eller også har du åbnet et par dåser. Bønnerne smides i gryden og der suppleres eventuelt med lidt suppe eller bouillon, retten skal ikke være flydende, men den skal lige svuppe.

Smag til med salt og peber og lad det hele simre i ti minutter. Server med godt brød.

Tips:

Koldt øl er rigtig godt til, og hvis man har lavet retten rigtig hot med chili, så server den med en teskefuld yoghurt naturel oven på.





karakterer:
Opskriften er vist 18536 gange,
og udskrevet 359 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.7    (22 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2013-02-09 17:33:33
Jeg er en pige på 13 år. I min fritid rider jeg heste, og jeg elsker hestekød! Det passer ikke at Hestekød er for sødt, man skal bare lave detpå en anden måde, prøv at lave Millionbøf, med hestekød! Hmmmm.... Det er billigt, og der er ikke så meget fedt i det! Smag det.. :o)

  -   2010-07-02 23:50:27
Jeg giver pigerne ret! Heste er nogen meget søde dyr... Det passer, jeg har smagt... ummm

  -   2007-07-27 19:27:32
Faktisk er hestekød meget mørere end oksekød

  -   2007-07-27 19:26:28
Kan man spide en ko, kan vel også spise en hest

  -   2005-01-01 01:01:01
Jacob, jeg har opkaldt en ret efter dig - søg efter "flyvende jacob" - vi ses