Lys kalvefond (lys kødsuppe)
Hovedingrediens : Kalvekød - Kalvekraftben - Kalveben Oprindelsesland : Danmark Indsendt : Red : |
|
|
I betragtning af, at kalvefonds skal koges i meget lang tid, betaler det sig at finde sin største gryde frem og tilbered så stor en portion som muligt.
Bed slagteren om at flække kraftbenene på sin båndsav.
Portionen her giver ”kun” 1-2 liter færdig, nedkogt fond, men smagen vil være koncentreret, og vil række til adskillige måltider
Benene sættes over i koldt vand og bringes langsomt til kogepunktet. Skummes for urenheder og tilsættes resten af ingredienserne, idet de rengjorte grøntsager skæres groft. Der er ingen grund til at pille løgene, skallen giver både gylden farve og smag, blot skær dem i både. Tilsæt kun en anelse salt, ellers kan den nedkogte fond blive for saltet. Lad det koge ganske svagt i mange timer under låg. Mindst 4-5 timer, men gerne længere. Suppen sies eventuelt gennem et klæde, kommes atter i gryden og koger uden låg til den er reduceret, så smagen er god og kraftig. Skummes for fedt, smages til og fryses ned til senere brug. Den kan også holde sig i adskillige dage i køleskabet, forudsat den er afkølet hurtigt. Tips: Ved tilberedning af fonds er det værd at vide, at rodfrugter, og især gulerødder, giver en let sødlig smag, som ikke bør overdrives. Fonden kan koges ekstra ned, og hældes på isterningepose og bruges som bouillonterninger. |
|
Opskriften er vist 19320 gange,
og udskrevet 297 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 5 (2 stemmer) |
|
Kommentarer Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne