Churros (Spanskrør)

Churros (Spanskrør), Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal:
Portion 1 Portion
Varm DessertRet : Varm Dessert - Diverse Varme desserter

Hovedingrediens : Mel - Hvedemel

Oprindelsesland : Mexico

MexicoIndsendt :      Red :
Churros (Spanskrør), billede 4 Churros (Spanskrør), billede 1 Churros (Spanskrør), billede 2 Churros (Spanskrør), billede 3
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
3.5 dl. Vand 1 tsk. 5 gram
1 spsk. 15 gram
1 dl. 100 gram
1.5 tsk. Salt 1 tsk. 4 gram
1 spsk. 12 gram
1 dl. 80 gram
60 gram Smør 1 tsk. 5 gram
1 spsk. 14 gram
1 dl. 90 gram
180 gram Hvedemel 1 tsk. 3 gram
1 spsk. 9 gram
1 dl. 60 gram

   
3 Æg M/L, hele 1 æg størrelse 2 vejer ca. 70 gram.
   
Fritureolie 1 tsk. 5 gram
1 spsk. 14 gram
1 dl. 90 gram

   
Opskrift:
Kom vand, smør og salt i en gryde. Kog det op og kom melet i. Rør godt rundt i det til du har en "bolle". Tag gryden af varmen og lad de køle 15-20 minutter.

Hæld "bollen" i en skål og pisk (elpisk) de 3 æg i.

Hæld rigeligt med olie i en gryde eller høj pande. Hæld dejen i en sprøjtepose og tryk dejen ud i lange stykker ca. 15 cm. Lad dem koge i ca. 6 min.

Lad dem dryppe af og læg dem på fedtsugende papir.

Serveres med sukker, kanelsukker eller rørt is.





Beskrivelse:

Opskriften på hjemmelavet churros

Churros, også kaldet spanskrør, er en spansk friturestegt snack, som på sin vis kan sammenlignes med vafler. De sprøde spanskrør er udformet som rør, og er en populær spise på markeder rundt omkring - særligt til jul hvor de nydes med flormelis eller varm chokoladesovs.

Historien om de sprøde spanskrør

Det siges, at historien går helt tilbage til 1600-tallet, hvor nogle hyrder ville opfinde en snack, som var let at lave, mens de passede får. Churros viste sig hurtigt at blive populær i hele Spanien og Sydamerika, og har sidenhen bredt sig til resten af verden. Der bliver spist mange churros i Spanien. De spises ofte i forbindelse med morgenmaden sammen med en kop kaffe, som snack eller til dessert med enten karamel- eller chokoladesovs. I Danmark nyder vi spanskrørerne, så snart vinteren banker på døren eller til diverse markeder rundt omkring i landet.

Serveringsforslag til churros

Mulighederne er mange, når der kommer til tilbehør til dine hjemmelavet churros. Udover flormelis og chokoladesovs kan du prøve at drysse med hakket nødder, en klat is eller kanelsukker. Du kan også udskifte chokoladesovsen med andre typer sovs, såsom karamel, lakrids eller jordbærsovs.

Har du set alle de andre opskrifter på julesmåkager? Hos Alletiders Kogebog finder du alt inden for julekonfekt, småkager og søde sager.

FAQ

Hvad er churros?

Churros er Spaniens svar på vafler. De har udformning som rør, og går også under navnet spanskrør. Mange vælger at toppe deres churros med flormelis eller chokoladesovs.

Hvor er churros fra?

Churros stammer fra Spanien.

Hvordan laver man churros?

Kog vand, smør og salt i gryde og tilsæt mel. Rør rundt indtil du har en “bolle”, hvorefter du fjerner gryden fra blusset. Hæld dejbollen i en skål og pisk æg i hvorefter du tager dejen i en sprøjtepose. Hæld olie i en gryde, varm den op og tryk dejen ud i lange stykker. Ta’ dine spanskrør op med en hulske og lad dem dryppe af på fedtsugende papir.

Kan churros fryses?

Ja, du kan godt fryse churros. Lun blot de færdiglavede churros i ovnen inden servering.



karakterer:
Opskriften er vist 500003 gange,
og udskrevet 5537 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4    (271 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Energi:
KJ total 5724 (1363 kcal)
KJ pr. Portion 5724 (1363 kcal)
Vægt ialt 806 gram
Vægt pr. Portion 806 gram

Næringsindhold pr 100 gram
Energi 710 KJ (169 kcal)
Protein 5.5 gram
Fedt 9.0 gram
Kulhydrat 17.2 gram



Næringsindhold, energi og energiprocenter
er beregnede
Lær mere her:
Kilde: Foodcomp

Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2020-04-13 23:22:50
Mega gode sager så godt

  -   2017-03-06 20:05:09
Kan du ikke filme en video om hvordan man gør?

  -   2016-11-27 14:58:12
Er det monstro kun her ved mig at dejen blev så våd at den løb lige gennem tyllen? Nå puttede mere mel i så gik det. Smager godt.

  -   2016-08-31 17:28:25
Elsker churros! Så nu skal jeg prøve hjemmelavede! :-D Bruger man kun fritureolie?

  -   2016-07-22 15:15:51
5 stjerner

  -   2015-05-06 15:51:31
Jeg har smagt det her i maj fest Aalborg

  -   2015-02-20 15:28:21
Arlas opskrift er meget bedre.. De her.. Adr de smager af olie og mangler sukker

  -   2015-01-18 21:51:21
super gode...brugte dog kun ½ tsk salt og kom sukker og vanillesukker i

  -   2014-11-10 12:49:31
Har lige lavet dem for første gang, det var nemt og de smager lækkert sammen med sirup.

  -   2014-08-04 09:23:36
skal man bruge en rigtig sprøjtepose eller kan man klippe en lille hul i en alm frysepose??

  -   2014-06-27 17:34:57
Når jeg putter dem i friture skal de koge meget længe for at de ikke er rå. Og så bliver de helt brændt. What to do?? :)

  -   2014-06-15 14:50:30
God opskrift ps den er hurtig og nem

  -   2014-04-05 09:03:08
hvor mange er en portion ?:)

  -   2014-03-25 10:48:26
Der står i opskriften at der skal bruges 9 æg, men i teksten står der kun 3 æg, hvad skal man rette sig efter ???

  -   2014-02-15 16:33:13
De spises bedst med CHOKOLADE! :)

  -   2013-05-31 14:21:03
Jeg fulgte opskriften og tilsatte desuden en tsk. Vanillesukker. Efter min mening, smager de alt for salt. Så mit råd er, at tilsætte 0,5 tsk. Salt og evt. lidt sukker. I opskriften står at de skal stege 6 min. Det skal de slet ikke! De skal HØJEST ha' 30 sek. På hver side. Må nok indrømme at de ikke er en succes, men det var sjovt at prøve. Dog når de ikke Tivolis til sokkeholderne.

  -   2013-05-22 10:05:51
Lidt sukker hjælper altid :)

  -   2013-03-05 17:26:06
Vi brugte en stjernetyld ca. 6 mm.

  -   2013-03-04 00:21:13
Hvad med at spise dem som de er? :) der står jo heller ikke at de skal være som dem i Tivoli, det er jo forskelligt fra sted til sted.

  -   2013-02-26 15:27:59
de smager lidt for meget at æg. vil nøjes med 1 æg næste gang, kan anbefale at komme lidt vanilla essence i dejen og en en smule sukker

  -   2013-02-20 09:05:36
Hej alle - nogen, der ved om de kan fryses og varmes op efterfølgende og stadig være gode ? Har en datter, der gerne vil have disse til sin konfirmation sammen med bailey is, men de skal selvfølgelig kunne laves i forvejen. PFT.

  -   2013-01-12 18:13:28
En portion hvor mange kommer der ud af det???

  -   2012-10-27 00:34:31
Super opskrift men der skal noget sukker i og lidt vanilie sukker :-)

  -   2012-08-01 17:56:05
Syntes nu at opskriften minde meget om vandbakkelser. De popper også kraftigt op ved stegning til nogle kæmpe rør. Karakter 1 ud af 5 De minder så lidt om dem man får i Tivoli

  -   2012-07-12 14:25:32
skal til og lave dem nu ihhhhh.. Jeg glæder mig

  -   2012-06-10 19:53:49
skal til at lave dem nu. er i tvivl hvordan de vil smage efter jeg selv har lœsr disse kommentare fra jer .

  -   2012-06-03 18:40:32
hvad mange svarer en portion til?

  -   2012-05-23 14:23:20
Vores er igang med at steges de ser vildt lækkre ud prøv at lave dem! I ville elske dem hvis i smagte dem!! :)

  -   2012-05-19 18:58:25
Jeg havde håbet på at de smagte som dem fra tivoli, det gjorde de desvære ikke, men jeg syntes stadig de var gode!

  -   2012-05-07 10:23:19
Rigtig fine, men jeg tror det var godt, at jeg lige puttede en smule sukker og honning i :-)

  -   2012-04-06 09:47:13
Man kunne også tage 3dl vand og 2 dl sukker og læg det til kog når det så er kogt tager man en ad gangen en churros og dypper den hel ned så bliver den mere sødlig :-)

  -   2012-04-03 11:44:39
Det kan være en god ide at putte lidt vaniljesukker i for at give dem mere smag.

  -   2012-02-26 13:46:44
skal bare tilsætte noget vaniliesukker for at søde dejen

  -   2011-11-03 15:08:34
De er super gode, vi har ikke smagt noget lignene, tak for denne opskrift!

  -   2011-10-27 16:39:24
Den smager ikke godt :( Kan bedre lide dem i tivoli.... Er der nogen der kender opskriften på spanskerør man kan få i tivoli?

  -   2011-09-19 16:04:42
Kan det holde sig på køle længe, eller kan det fryses ? Mvh Dorthe

  -   2011-08-13 15:24:56
Hvor mange grader varme skal der til?

  -   2011-07-12 18:22:13
har du husket: 1. at have en ordenlig tud til sprøjteposen? 2. at lægge dem på fedtsugende papir/køkkenrulle?

  -   2011-06-06 16:25:56
skal der ikke vanilliesukker i??

  -   2011-05-31 21:18:25
jeg kan ikke rigtigt få det til at virke... de bobler op og smager meget fedtet + jeg kan ikke få dem til at være den der form... de klumper en smule istedet ?

  -   2011-05-01 11:51:48
hvor meget er 180 g. altså hvor mange kopper man skal bruge for at få 180 g

Denne opskrift har flere end 40 kommentarer
Se alle kommentarer her