Pestostegt Filet Royal

Pestostegt Filet Royal, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Svinekød - Svinefilet

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
500 g.Filet Royal
 salt
 peber
0.5 spsk.olie
1.5 spsk.Pesto alla Genovese
 
 Marinerede kartofler:
800 g.kogte nye kartofler
1 rødløg
10 soltørrede tomater i olie
1 spsk.hvidvinseddike
0.5 dl.olivenolie
1 tsk.sukker
 salt
 peber
 friske krydderurter efter smag
 
 Ovnbagte rabarber:
2-3 stilkerabarber
5-6 forårsløg
3 spsk.honning
 
 Baconsvøbte asparges:
500 g.grønne asparges
8-10 skiverbacon - gerne meget tyndtskåret
 
Opskrift:
Kødet
Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm olien på en pande ved god varme. Brun hurtigt kødet på alle sider. Læg kødet i et ovnfast fad. Smør kødet på oversiden med pesto og stil det i en kold ovn. Tænd ovnen på 160 grader og lad kødet stege i 30 - 40 minutter til centrumtemperaturen er 60 grader. Skær kødet i tynde skiver ved servering. Server evt. sky og pesto fra det ovnfaste fad til.

Marinerede kartofler
Skær kartoflerne i tynde skiver. Hak rødløget fint og skær de soltørrede tomater i strimler. Rør en marinade af hvidvinseddike, olie, sukker, salt og peber. Hæld den over kartofler, tomater og rødløg. Smag til med hakkede krydderurter. Stil kartoffelsalaten i køleskabet indtil servering. Pynt fad eller tallerkner med lidt krydderurter ved servering.

Ovnbagte rabarber
Skær rabarber og forårsløg i stykker på ca. 1 cm. Læg dem i et ovnfast fad og fordel honningen over. Stil det i ovnen ved siden af kødet ved 160 grader i 5 minutter. Tag fadet ud af ovnen, vend rundt i blandingen og bag den i yderligere ca. 5 minutter til rabarberne er bløde. Smag til med salt og peber.

Baconsvøbte asparges
Knæk rodenden af aspargeserne. Fordel dem i otte bundter. Læg et bundt asparges ved siden af hinanden på bageplade med stanniol. Rul en skive bacon rundt om hver bundt. Stil det øverst i ovnen under grill eller ved 250 grader, og steg til baconen er gylden. Vend bundterne og steg til baconen er gylden.





karakterer:
Opskriften er vist 19368 gange,
og udskrevet 597 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
5    (2 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2010-08-14 13:32:05
Filet royal er et stykke kam filet(Svin, det der bliver brugt til koteletter) Som er blevet fuldstændig renset af for sener og fedt, så du ender med et helt rent stykke kød.

  -   2010-04-06 23:23:48
Ja - hvad er filet royal, har aldrig hørt om det. Hvor findes det, og hvor kan det købes???, alle disse fremmedord på diverse retter, er svært at overskue at prøve. Rigtigt manglende brugsanvisning om hvad man skal bruge til retten.

  -   2008-05-13 10:13:33
Øhh.....hvad er filet royal - kylling eller hvad ?