Gule ærter med nakke, bacon og pølser af gris

Gule ærter med nakke, bacon og pølser af gris, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 6

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Svinekød - Nakkefilet

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
 Gule ærter:
600 g.nakkefilet
400 g.tørsaltet bacon af kogestykke
2 dl.flækkede gule ærter
3 gulerødder
3 pastinakker
3 porrer
6 kartofler
4 fedhvidløg
2 kvistetimian
 salt
 peber
 
 Pølser:
300 g.nakkefilet - fra kogning af suppen
 salt
 peber
300 g.hakket svinekød evt. nakkefilet
100 g.hakket spæk evt. saltet
50 g.hakket røget spæk
1 æg
50-75 g.chorizo
3-5 skalotteløg
3 fedhvidløg
2 kvistetimian
1 kvistrosmarin
 lammetarme størrelse 26-28 eller medistertarme
 olie
 
 Confiterede løg:
1 citron
300 g.perleløg
18 fedhvidløg
0.5 dl.olie
5 kvistetimian
 
 Tilbehør:
 Rugbrød
 sennep
 
Opskrift:
Suppe
Sæt gule ærter i blød i rigeligt vand natten over i køleskabet. Kom nakkefilet og bacon i en gryde. Tilsæt vand så det netop dækker. Bring vandet i kog og skum. Tilsæt de rensede grøntsager og kartofler i hele stykker. Kog ved svag varme til de enkelte grøntsager og kartofler er møre. Tag dem op og afkøl dem. Tilsæt de udblødte, afdryppede gule ærter, når alle grøntsager er taget op. Kog til kød og ærter er møre. Kødet skal koge ca. 1½ time. Nakkefileten skal være meget mør, da halvdelen skal bruges i de hjemmelavede pølser. Vælg den fedeste del af nakkefileten til pølser. Skær bacon i aflange stykker og varm dem før servering. Gem 1 dl af suppen og kog det ind til der kun er 2 spsk tilbage. Varm - glacér - de udskårne stykker nakkefilet heri før servering. Kom suppen med de gule ærter i blenderen. Blend suppen og si den. Varm den og smag til med salt og peber. Skær gulerødder, pastinakker, porre og kartofler i rustikke stykker og varm dem. Kom dem i dybe tallerkener og hæld suppen ved.

Pølser
Skær den kogte nakkefilet i små tern eller findel kødet med en røremaskine, mens det endnu er lunt. I blenderen bliver det for findelt. Smag til med salt og peber. Bland hakket kød med hakket spæk og rør ægget i. Skær chorizo i små tern og rist dem på en tør pande sammen med løg og hvidløg i små tern. Hæld pandens indhold i farsen. Tilsæt finthakket timian og rosmarin. Bland det lune, kogte kød i farsen. Tilsæt salt og peber. Steg evt. en lille prøvefrikadelle for at kontrollere om smagen er i orden. Kom farsen i tarme. Brug en kødhakker med pølsehorn eller en sprøjtepose, men så er det hårdt arbejde, og det er nemmest, mens farsen er "lun". Fyld ikke tarmene for hårdt, da der skal være plads til snor for hver 8-10 cm. Kog pølserne ved svag varme i lidt suppe eller vand 5-10 minutter afhængig af tykkelse. Lad pølserne ligge i suppen i køleskab, indtil de skal bruges. Skyl suppen af pølserne og steg dem i olie. Skindet bliver mest sprødt, hvis olien står halvt op om pølserne under stegningen.

Confiterede løg
Skær en strimmel citronskal af og gem den til spinatbunden. Bland perleløg, hvidløg, olie, tre kviste timian og saft af en halv citron og stil det i ovnen ved 180 grader i ca. 10 minutter - gerne sammen med Filet Royal. Si væsken fra løgene op i en skål. Smut løg og hvidløg og læg dem i skålen. Krydr med salt og peber. De to kviste timian bruges som pynt ved servering.





karakterer:
Opskriften er vist 15891 gange,
og udskrevet 328 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.3    (6 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu