Torta paradiso

Torta paradiso, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 6 Pers.

Kold DessertRet : Kold Dessert - Diverse kolde desserter

Hovedingrediens : Bær - Hyldeblomst

Oprindelsesland : Italien

ItalienIndsendt :     
Torta paradiso, billede 4 Torta paradiso, billede 1 Torta paradiso, billede 2 Torta paradiso, billede 3
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
325 g.smør
325 g.flormelis
3 æg
325 g.kartoffelmel
1 tsk.bagepulver
3 citroner
3 dl.hyldeblomster uden stilke
4 dl.koncentreret hyldeblomstsaft
 
 Til formen:
 smør
 rasp
 
Opskrift:
Tænd ovnen på 175 grader C. alm. ovn.

Smør enten en springform med rigeligt smør og drys den jævnt med rasp. Overflødig rasp dunkes ud. Eller bag dem i store muffinsforme. Metalforme fores som ovenfor, siliconeforme skal ikke smøres.

Riv skallen af citronerne fint, kun den farvede skal. Kom smør, sukker og citronskal i røremaskine­skålen og kør til det er cremet.

Tilsæt æggene et ad gangen og lad det forsvinde helt mellem hvert æg. Uden røremaskine skal man bare røre meget og hurtigt med et piskeris, og sørge for at smørret er blødt fra starten.

Sigt kartoffelmel og bagepulver over dejen, hæld 2 dl hyldeblomster i, og pisk videre.

Når dejen er fin og cremet hældes den i formen.

Bag i ca. 45 min ved 175 grader C. alm. ovn. Prøv med en træpind, og hvis der ikke hænger dej ved er kagen færdig. Køl den af og tag den meget forsigtigt ud af formen og over på et fad.

Kagen er skør og skal skæres med stor forsigtighed.

Server kagen i dybe tallerkener i en sø af hyldeblomstsaft. Drys den sidste dl. blomster over tallerkenerne.





karakterer:
Opskriften er vist 32829 gange,
og udskrevet 495 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.3    (19 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2007-10-15 13:31:37
De ser lækre ud, og jeg vil gerne prøve dem. Jeg giver dem allerede 10 point

  -   2007-07-23 20:06:43
skal der være hyldeblomster i .. ?? Eller kan man undgå dem .. ??

  -   2005-01-01 01:01:01
Som i kan se fik jeg fyldt for meget dej i formene, de hævede noget mere end jeg regnede med nu det var med kartoffelmel.