Peberbøffer (steak aux poivres)
Hovedingrediens : Oksekød - Bøf af oksefilet Indsendt : Red : |
|
|
Bøfferne vendes i peberet, som skal være meget groft og trykkes godt ind i kødet - det går nemmest med en spiseske. Sort og grøn peber fra Madagaskar giver finest smag. Lad kødet hvile en halv time, så pebersmagen trænger ind.
Først skal bøffen "lukkes" ved at begge bøffens sider svitses et øjeblik på panden i glohed olie. Olien hældes fra og kan genbruges. Kom så smørret på panden og steg bøfferne, lidt eller meget, ved kraftig varme, men smørret må ikke branke! Når kødet er passende stegt, drysses salt over. Så kommer det store øjeblik: cognacen hældes over og skal omgående antændes, så ha tændstikken parat. For at opnå det festlige "puwhhh", skal spritten være lunket i forvejen. Hold hovedet væk! Flambering skaber feststemning og bør udføres ved bordet. Men øv det forud! Spritten brænder på et øjeblik. Bøfferne sættes fra på et forvarmet fad. Nu skal cremefraichen tilsættes kødkraften på panden. Der må også gerne rundes op med en klat smør. Pisk let over svag varme. Franskmændene elsker pommes frites til. Gode gammeldags brasekartofler er lige så lækre, de hedder pommes sauteres på fransk, men det er det samme. Rødvin er selvskreven. Kødet kan også grilles og serveres med en klat persillesmør toppet med en dusk vandkarse. |
|
Opskriften er vist 26489 gange,
og udskrevet 493 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 3.8 (8 stemmer) |
|
Kommentarer Jytte - 2012-11-08 00:28:14 jeg er helt ening med dig, blot vil jeg når jeg har lagt bøfferne på et forvarmet fad hælde en god fond (kalv eller okse) på panden samt dijonsennep og creme fraiche 38% og lade det koge ind til en god konsistens. |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne