Hornfiskeruller med spinatsauce
Hovedingrediens : MakrelFisk - Hornfisk Indsendt : Red : |
|
|
Start med at rense hele portionen af frisk spinat. Fjern de groveste stilke og skyl spinaten meget omhyggeligt i flere hold koldt vand. Tør bladene let i køkkenrulle. Vej 100 gram store blade af til fyld i fisken og 250 gram til saucen.
Klargør fileterne, fjern evt. ben som sidder tilbage i fiskekødet. Halver fileterne på tværs. Skyl og tør dem i køkkenrulle. Drys indersiden af fileterne med salt og peber. Fordel spinatblade på indersiden af fileterne. Rul dem lidt fast sammen om spinatbladene. Smør et ovnfast fad med lidt smør. Læg rullerne tæt sammen i fadet med åbningen nedad. Dryp lidt citronsaft over og fordel små smørklatter øverst. Lad fadet stå køligt ca. 30 minutter, før det sættes i en 220 grader varm ovn i ca. 25 minutter, eller til rullerne er gennemvarme. Til saucen skæres de rensede forårsløg i småstykker. Smelt 25 gram smør i en storbundet gryde og steg løgene bløde. De må ikke brunes. Hæld 250 gram spinatblade i gryden, og rør rundt indtil de er faldet let sammen. Varmen skal være stærk. Hæld bouillon i, kog op og lad blandingen koge ca. 2 minutter uden låg, indtil bladene er faldet helt sammen. Blend spinatblandingen. Hertil kan saucen gøres parat. Lad saucen køle hurtigt af. Dæk den til og stil den køligt. Kog den blendede sauce op. Hæld 2 dl. piskefløde i og lad saucen koge lidt ind over kraftig varme i nogle minutter. Smag til med citronsaft, salt, peber og friskrevet muskat. Hvis nødvendigt tilsættes nu mere piskefløde. Server saucen til de varme fiskeruller, sammen med nye kogte kartofler. Drys evt. kartoflerne med lidt hakket persille. Da der anvendes spinat til denne ret, må den ikke genopvarmes, hvorfor en evt. rest skal spises kold. |
|
Opskriften er vist 9539 gange,
og udskrevet 263 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 5 (1 stemmer) |
|
Kommentarer Pia - 2010-02-16 12:46:14 Det er en skrøne at det er farligt at genopvarme spinat. Det handler om at nedkøle og opbevare spinaten køligt forholdsvis hurtigt. René Bomholt - 2005-01-01 01:01:01 Bare guf, giv ikke saucen for lidt muskat. Lavede retten med ni hornfiskefiletter og gav dem så 45 minutter ved 200 grader. |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne