Gråand med grønkål, vilde svampe og rosmarinkartoffelpurée

Gråand med grønkål, vilde svampe og rosmarinkartoffelpurée, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1 Portion

HovedretterRet : Hovedretter - Div hovedretter i ovn

Hovedingrediens : Svømmefugle - Gråand - Vildand - moseand

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
2 gråænder
 smør
 
 Sauce:
 skrog fra ænderne
3 spsk.olie
0.5 gulerod
1 porre
0.1 knoldselleri
 persillestilk
 maizenamel
50 g.smør
 
 Grønkål:
500 g.grønkål
2 dl.fløde
 salt
 peber
 
 Svampe:
3-400 g.vilde svampe (F.eks. karljohan eller alm. kantarel. Alm. svampe kan også anvendes)
25 g.smør
 
 Rosmarin kartoffelpuré:
6 storebagekartofler
 lidt frisk rosmarin
100 g.smør
 salt
 
Opskrift:
Gråand:
Partér gråænderne i brystfileter, lår og skrog. Læg brystfileterne på køl. Når De har tilberedt det meste af tilbehøret, brunes brystfileterne af og steges ca. 10 minutter i ovn ved 210 grader C. Trækker 10 minutter før udskæring. Låret sættes i ovnen til skindet brunes, ca. 15 minutter ved 210 grader C.

Sauce:
Brun skrog og lår af i en gryde i 3 spsk olie. Tag det op, skær gulerod, porre og selleri i små stykker og brun det af. Kom skrog og lår i og dæk med vand, tilsæt persillestilk. Lad det koge stille i 3 timer. Tag lårene op når de er møre (ca. 45 min.). Sigt fonden, skum fedtet af og lad det koge ind til ca. 1 1/2 dl. Fonden koges op, jævnes med lidt maizenamel udrørt i lidt koldt vand og piskes op med 50 g smør.

Grønkål:
Grønkålen ribbes og blancheres i vand med rigeligt salt. Vrides for vand og skæres med en kniv. 2 dl fløde koges op og heri lunes grønkålen. Smages til med salt og peber. Svampe: Svampene renses og ristes på en tør pande, tilsættes 25 g smør, samt salt og peber.

Rosmarinkartoffelpurée:
Bagekartoflerne skrælles, skæres i stykker og koges møre. Dampes tørre og moses. Tilsættes smør, salt, peber og fintskåren rosmarin.

Servering:
Lav en top af grønkål på tallerkenen, sæt et lår på toppen, skær brystet i skiver og anret det foran. Læg svampe på tallerkenen samt sauce. Ved siden af serveres et "æg" af kartoffelpurée.





karakterer:
Opskriften er vist 16722 gange,
og udskrevet 295 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
5    (3 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2015-11-10 20:23:54
Det smagte virkeligt vidunderligt. Men det kræver planlægning.

  -   2008-01-22 20:50:48
Andet fuglevildt kan også bruges. F.eks. fasan