Pizza frutti di mare (med skaldyr)
Hovedingrediens : Skaldyr - Diverse skaldyr Oprindelsesland : Italien Indsendt : Red : |
|
|
Lav en portion pizza-dej. Børst muslingerne godt med en stiv børste under rindende koldt vand. Kassér eksemplarer der ikke lukker tæt, evt ved let slag mod bordkanten. Dæk bunden af en stor gryde med 1/2 cm vand, varm gryden til vandet koger og kom straks de istandgjorte muslinger i. Damp dem under låg 4-5 min, og ryst gryden et par gange imens. Kassér muslinger der ikke har åbnet sig ved mødet med varmen. Tag muslingerne ud af skallen. Friske blæksprutter skal tømmes og gnides rene (det klarer fiskehandleren). Frosne blæksprutter skal blot være gennemtøet. Skær fangarme og krop i strimler og kog dem møre 10-15 min i letsaltet vand, lad dem dryppe af i en sigte. Skold og flå friske tomater, befri dem for kerner og hak kødet groft med en kniv. Dåsetomater skal blot dryppes af, før de hakkes. Sæt ovnen på 250 grader. Ælt dejen igennem på et melet bord, del den i to lige store dele og rul hver del til en tynd, rund plade med en diameter på ca 20 cm. Fold en kant hele vejen rundt, så fyldet bliver på plads. Smør eller pensl en bageplade let med olivenolie og læg dejbundene herpå. Fordel tomaterne over dejbundene og krydr med salt og peber. Dryp 1-2 spsk olivenolie over. Sæt pizzaerne midt i den hede ovn og forbag dem 15 min. Tag pizzaerne ud af ovnen og fordel muslinger, blæksprutter og rejer over. Bag dem færdige yderligere 5-8 min på nederste rille, til de er sprøde og gylden i kanten.
Tips: Pizzaen kan tilberedes med dåsemuslinger eller med frosne, optøede. Den kan drysses med friskhakket persille eller estragon ved serveringen. Kan fryses. |
|
Opskriften er vist 12312 gange,
og udskrevet 192 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 3.9 (4 stemmer) |
|
Kommentarer Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne