Salat med kyllingefilet

Salat med kyllingefilet, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4

SalaterRet : Salater - FjerkræSalat

Hovedingrediens : Kylling - Kyllingefilet

Ukendt oprindelseslandKilde : Kræftens Bekæmpelse

Indsendt :     

Ingredienser:
4 kyllingefileter (500 g)
200 g.courgette i lange tykke såler
2 spsk.pesto, fx persillepesto
15 g.pinjekerner
200 g.grønne bønner
250 g.små nye rødbeder
600 g.blandet salat, så mange typer som muligt
30 g.parmesanost i lange flager
 
 Marinade
2 spsk.olivenolie
1 tsk.dijonsennep
2 spsk.citronsaft
 
 
Opskrift:
Pensl courgettesåler med et tyndt lag pesto, læg dem sammen og lad dem trække 1/2 time. Gør det samme med kyllingefileterne. Rist pinjekernerne på en lun tør pande til de har taget lidt farve. Bring rigelig letsaltet vand i kog og kog de grønne bønner møre, ca. 2 min. Afkøl dem i koldt vand og lad dem dryppe af. Kog rødbederne i samme vand og afkøl også dem i koldt vand. Smut rødbederne og skær dem i både. Rør olie, sennep og citronsaft sammen og hæld det over bønnerne. Drys med salt og peber. Lad bønnerne trække 10 min. Grill courgetter og kyllingefileter 3-4 min. på hver side til de har taget pæn farve. Lad kyllingefileterne hvile lidt før de skæres i 4-5 stykker. Drys med salt og peber. Tag bønnerne op af marinaden og hæld marinaden over de blandede salater og bland godt. Anret salaterne på 4 store tallerkener eller ovale fade. Fordel bønner, rødbeder og pinjekerner over salaterne, anret de grillede courgetteskiver og kyllingefileter på toppen af salaterne og drys med flager af parmesanost.





karakterer:
Opskriften er vist 17817 gange,
og udskrevet 237 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
2.8    (2 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu