Lasagne (mandag)

Antal 4 Pers.

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
Kødsauce: 
500 g.hakket oksekød
0.5 spsk.olie
3 løg
400 g.gulerødder
1 laurbærblad
2 ds.flåede tomater
1 bouillonterning, okse
 salt
 peber
 
Hvid sauce: 
25 g.smør
2 spsk.Hvedemel
5 dl.sødmælk
 salt
 Muskatnød, friskrevet
 
9 lasagneplader
 revet ost
 
Løgene hakkes og brunes i olie, kød kommes i og brunes, derefter krydderier, tomater og de revne gulerødder. Evt. lidt ekstra vand. Simre i ca. 15 minutter.
I mens laves den hvide sauce.

Smelt smørret, kom melet i og spæd mælken i lidt af gangen. Så det bliver en hvid sauce

I et ildfast smurt fad, lægges lagvis hvid sauce, kødsauce, og lasagneplader. Osv. osv. Slut af med hvid sauce.

Drys evt. med revet ost.

Bages i ovnen ved 200 grader C. alm. ovn i 30 minutter.

Kylling på cremet porrebund (tirsdag)

Antal 4 Pers.

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
300 g.porre
150 g.bacon i tern
1 dl.hvidvin tør
2 dl.piskefløde
 salt
 peber
600 g.kyllingefilet
25 g.revet mozzarella
 
Ris: 
7 dl.vand
4 dl.ris
1 tsk.salt
 
Rens porren, og skær den i tynde skiver.

Svits baconen et par min. På en tør teflonpande. Tilsæt porrerringene, og svits dem med et par minutter.
Kom vin og fløde på, og kog blandingen op. Krydr med salt og peber.
Kom blandingen i bunden af et ikke for stort ovnfast fad.

Brun hurtigt kyllingefileterne på begge sider. Læg dem i fadet. Krydr med salt og peber, og drys med ost. Sæt fadet midt i en 220 grader C. alm. ovn i 20-30 minutter.

Mærk på kødet, om det lige føles fast. Stik evt. med en tynd kødnål og se, om saften er klar og ikke rosa.

Tips:

Tilbehør: Løse ris, flutes og salat. Salat: 2-3 forskellige salater Mini majs Avocado Mango Rå asparges Stegte pinjekerner Evt. græskarkerner & Cherrytomater

Frikadeller med stuvet spinat (onsdag)

Antal 4 Pers.

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
Frikadeller: 
500 g.svinekød hakket
1.5 tsk.salt
60 g.hvedemel
1 æg
100 g.løg
3 dl.letmælk
0.25 tsk.peber
 
Stegning: 
15 g.smør
1 spsk.olie
 
Stuvet spinat: 
500 g.hel frossen spinat
1 spsk.hvedemel
 Muskatnød, stødt
2 dl.letmælk
 salt
 peber
 
Tilbehør: 
1000 g.kartofler
 
Frikadeller:
Rør kødet sejt med salt – gerne 3-4 minutter. Rør de tørre ingredienser i kødet sammen med revet løg og æg. Rør væsken i lidt ad gangen, og lad farsen hvile i køleskab mindst 1/2 time.

Form farsen til frikadeller, og brun dem på en varm pande med smør og olie - ca. 2 minutter på hver side. Skru ned for varmen, og steg frikadellerne færdige - ca. 4 minutter på hver side. Frikadeller skal gennemsteges.

Stuvet spinat:
Optø den frosne spinat eller brug den friske (1000 g.), skyllede spinat, hvor de groveste stilke er fjernet. Læg spinaten i en gryde og damp væden væk. Rust mælk og hvedemel til en jævning. Hæld jævningen over spinaten og lad stuvningen koge nogle minutter. Smag til med salt, peber og revet muskatnød.

Server med kogte kartofler.

Madpandekager med oksefyld (torsdag)

Antal 4 Pers.

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
Pandekager: 
250 g.hvedemel
6 dl.mælk
4 æg
0.5 tsk.salt
0.5 tsk.peber
50 g.smør
 
Fyld: 
500 g.hakket oksekød
1 ds.majs
1 ds.hakket tomater
 
200 g.revet ost
 
Pandekagedej:
Rør mel og mælk til jævning. pisk æg, salt og peber i. opvarm smørret på panden/mikroovnen eller brug flydende fedtstof.

Du laver nu pandekagerne til der ikke er mere dej. tænd ovnen på 170 grader varmluft.

Fyld:
Varm det hakkede oksekød i en gryde til det er gennemstegt. put hakkede tomater, mejs eller hvad du fortrækker i gryden.

Du tager nu og lægger kød i pandekagerne til der ikke er mere kød tilbage. du folderpandekagerne og lægger dem i et fad. til sidst putter du det revet ost ovenpå.

Nu mangler du bare at tage dem ind i ovnen så osten smelter, og de bliver lækre varme. ca. 10 min. på 170 grader varmluft ovn.

Kylling ballotine med trøffel (fredag)

Antal 4 Pers.

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
4 hele kyllingelår med rygben
 
Fyld: 
250 g.kyllingefilet
1 æggehvide
1 dl.piskefløde
 Salt
 Peber
1 spsk.hakket trøffel, glas
1 spsk.Rød peberfrugt, hakket
 
Sovs: 
25 g.smør
 Hele Trøffel, glas
0.5 dl.cognac
0.5 spsk.hvedemel
5 dl.fond
 
Kyllingelårene udbenes, de skal stadig hænge samme i et stykke. Benene fra lårene kan brunes af i en gryde i lidt smør, og overhældes med vand og simrer mens kyllingen steger i ovnen.

Fyld:
Blend kyllingefileten med æggehvide, fløde, salt og peber. Hak peberfrugten og rør den og hakket trøffel i den blendede masse. Fordel es på de 4 kyllingelår som lukkes til ”pølser” som pakkes ind i stanniol, luk enderne godt. Lægges i bradepande og sættes i ovnen ved 225 grader C i ca. 1 time og 10 minutter.

Sovs:
Smørret brunes og de hele trøfler ristes let, gryden tages af varmen og cognac tilsættes. Hvedemel drysses over, og den sigtede fond fra kyllingebenene hældes over under konstant omrøring.

Nakkefilet stegt som vildt (lørdag)

Antal 4 Pers.

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
750 g.nakkefilet
1 tsk.salt
 peber
6 enebær
15 g.margarine
1.5 dl.vand
1 dl.piskefløde
1 tsk.maizena majsstivelse
1 spsk.ribsgele
 
Kødet gnides med salt, groftkværnet peber og knuste enebær og brunes i en gryde i margarinen.

Vand og fløde, maizena og ribsgele piskes sammen og hældes over kødet.

Småsteger under låg i ¾-1 time, til kødet er mørt. Kødet tages op Saucen piskes igennem og tilsættes evt. mere fløde og kulør.

Server med kartofler, evt. brunede kartofler, selerisalat eller waldorfsalat og tranebærsyltetøj.

Bondeomelet med bacon (søndag)

Antal 4 Pers.

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
12 æg
2.5 dl.kaffefløde
 Salt
 peber
 
16 skiverbacon
 
8-12 kogte kartofler i tern
4 tomater i skiver
4 spsk.hakket purløg
 
Æg og fløde piskes sammen, salt og peber tilsættes.

Baconskiverne risten på en pande.

Kartoffel og tomatskiver ristes i baconfedtet og fordeles over panden. Æggemassen hældes over og omeletten steges færdig.

Omeletten serveres fra panden og drysses med de hakkede krydderurter og bacon. Der kan spises rugbrød til.

Tips:

Husk at en omelet bør være blød på overfladen og ikke stegt tør som sålelæder. Det er en god idé at røre i æggemassen med en gaffel. Til denne begynder at stivne.