Amagerkoteletter (mandag)

Antal 4 Pers.

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
500 gsvinekoteletter
1 spsk.olie
400 g.løg
600 g.Savoykål
800 g.kartofler
10 hele hvide peber
2 dl.svinebouillon
 
Krydr koteletterne med salt og brun dem hurtigt på en varm pande. Pil løgene, skær dem i tykke skiver fra top til rod og svits dem i fedtstoffet.

Del kålen i 4 -6 stykker og lad det koge 4 -5 minutter i letsaltet vand. Skræl kartoflerne, skær dem i ca 1 cm tykke skiver og lad dem koge i letsaltet vand 4 -5 minutter. Lad kål og kartofler dryppe af.

Læg kål i bunden af et smurt, ovnfast fad. Drys de hele peberkorn over. Fordel koteletterne, kartofler, løg og resten af kålen herover. Hæld bouillon ved. Dæk med låg eller folie.

Sæt fadet i ovnen ved 225 grader C. alm. ovn 30-45 minutter.

Fyldt kalkunrulle (tirsdag)

Antal 6 Pers.

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1000 g.kalkunbryst
400 g.helbladet spinat
100 g.revet mozzarellaost
100 g.skinke pålægsskinke i skiver
300 g.bacon i skiver
 salt
 peber
 
Stegning: 
50 g.smør
 
3 dl.vand
 
400 g.champignon renset vægt
 
Sauce: 
2.5 dl.piskefløde
1 spsk.hvedemel
 
1500 g.kartofler
1 dl.olie
 salt
 paprika
 
Skær forsigtigt og med en skarp kniv kalkunbrystet så du får 2 lige store flade stykker. Bank dem let flade.

Optø spinaten og krydr med salt og peber. Fordel først spinaten dernæst osten og skinken ovenpå.

Rul nu kalkunbrystet sammen. Krydr med salt og peber og sno baconen omkring. Bind til sidst bomuldssnoren rundt om så det holder fast på kalkunrullen.

Steg rullerne i smør i en stor gryde til rullen er pænt lysebrun på alle sider.

Tilsæt så de hele champignon og vand og lad rullerne snurre i ca. 45 minutter. Tag kalkunruller op og pak dem ind i folie. Tag også champignonerne op.

Sauce:
Lad skyen stå lidt og drys så hvedemelet over, lad det opsuge fedtet og tilsæt så piskefløde og kulør. Smag til med salt og peber.

Skær kalkunrullen i passende stykker og server den sammen med kartoffelbåde (kartofler skåret i kvarte og som er penslet med olie, salt, peber og paprika, ca. 1 time ved 200 grader C. alm. ovn.)

Tips:

Kalkunrullen er ideel som pålæg! Lad rullen blive helt kold og skær så i tynde skiver. Perfekt til sanwich.

Spinaten kan skiftes ud med persille eller frisk basilikum, og smuldret feta i stedet for revet mozzarella.

Bøf Lindstrøm (onsdag)

Antal 4 Pers.

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g.hakket oksekød
200 g.løg
2 spsk.kapers
4 spsk.syltede rødbeder
1 æggeblomme
 salt
 peber
 smør
 
Sauce: 
5 dl.kogevand fra kartoflerne
0.5 dl.piskefløde
 kulør
 salt
 peber
 
1000 g.kogte kartofler
50 g.smør
 salt
 peber
 
600 g.grønne ærter
 
Sauter løgene til de er klare og bløde, afkøles.

Ælt det hakkede kød let sammen med finthakket løg, kapers, grofthakket, syltede rødbede, æggeblomme og krydderier. Brug fingrene.

Kartoflerne skæres i skiver og brases på en pande.

Form kødet til tykke hakkebøffer, der steges et par minutter på hver side i brunet smør. Evt længere, hvis de skal være gennemstegte.

Kog panden af med 5 dl kogevand fra kartoflerne, spæd til med piskefløde og giv den lidt kulør. Smag til med salt og peber.

Server den til bøfferne sammen med brasede kartofler og grønærter.

Italienske kødboller (torsdag)

Antal 4 Pers.

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1000 g.svinekød hakket 6%
150 g.toastbrød
1 dl.grøntsagsbouillon
2 æg
4 spsk.reven parmesanost
2 tsk.tørret rosmarin
4 spsk.hakket persille
2 fedhvidløg
 salt
 peber
 olivenolie
 
Sovs: 
1000 g.tomater
400 g.løg
300 g.blegselleristilke
4 dl.grøntsagsbouillon
 salt
 peber
3 fedhvidløg
 basilikum
 
500 g.båndpasta frisk
 
Udblød det afskorpede brød i bouillonen. Rør det derefter i det hakkede kød. Tilsæt æg og ost. Ælt knust rosmarin, finthakket persille og finthakket hvidløgsfed i. Krydr med salt og peber.

Del farsen i 24 portioner og tril hver til en rund kødbolle. Kom evt. lidt mel på fingrene, hvis farsen er meget fedtet. Steg kødbollerne i olie på en pande, og sørg for, at de hele tiden vendes, så de bliver jævnt stegte. De skal stege 12-15 min. i alt. Tag dem af panden og hold dem varme.

Sovs:
kom hakkede tomater, hakkede løg og fintsnittede blegselleri i en gryde med bouillon. Krydr med salt, peber og finthakket hvidløgsfed. Lad det koge ved jævn varme i en halv time. Smag til med salt og peber og bland fintpillet basilikum i.

Hæld tomatsovsen over kødbollerne og servér med pasta.

Jægerens kyllingegryde (fredag)

Antal 4 Pers.

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1 kylling
 Salt
 peber
3 spsk.olivenolie
 
200 g.løg
1 fedhvidløg
400 g.champignon
100 g.blegselleri
1 rød peberfrugt
1 grøn peberfrugt
1 ds.flåede tomater
1 laurbærblad
1.5 dl.hvidvin
1.5 dl.hønsebouillon
 
Tilbehør: 
7 dl.vand
4 dl.ris
1 tsk.salt
 
Del kyllingen i portionsstykker og krydr dem med salt og peber. Lad olien blive varm og brun kyllingestykkerne på alle sider. Tag dem op.

Svits det skivede løg og knuste hvidløgsfed i olien. Kom de skivede champignon i og lad dem svitse med. Tilsæt fintsnittet blegselleri og peberfrugter i tynde strimler og hæld tomaterne med væden ved. Lad det koge sammen 4-5 minutter.

Kom kyllingerne i og tilsæt laurbærblad, hvidvin og hønsebouillon. Lad retten snurre under låg i 45 minutter.

Oksekød med peberrodssovs (lørdag)

Antal 4 Pers.

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
2000 g.oksebryst
 vand
 peberkorn
 
2 løg
4 gulerødder
300 g.selleri
 
1 spsk.hvedemel
25 g.smør
80 g.reven peberrod
6 dl.væde fra kogning af brystet
evt. 1-2 spsk. eddike 
evt. salt 
 peber
 
800 g.kartofler
 
Sæt oksebrystet over i rigeligt vand. Koges op og skummes. Tilsæt så grønsager i grove tern og salt, kog kødet mørt 2-2½ time.

Kartoflerne koges møre.

Brystet tages op og bouillonen sigtes, grønsagerne kasseres.

Smelt smørret og rør melet i, tilsæt bouillon under omrøring lidt efter lidt. Smag til med eddike, salt, peber og peberrod.

Tips:

Overskydende bouillon kan gemmes og servers med nye suppeurter i små tern og kød- og melboller som suppe.

Oksekødssuppe (søndag)

Antal 6 Pers.

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
30 dl.oksebouillon
1000 g.kartofler
 
600 g.suppe urter
500 g.kødboller
500 g.melboller
 
Kartoflerne skrælles og skæres i grove tern. Kartofler og bouillon bringes i kog og koger til kartoflerne er næsten møre.

Tilsæt suppeurter kød- og melboller og lad dem koge et par minutter, ikke buldrekoge. Smag til med salt og peber, men pas på med saltet da suppen er salt.

Suppen serveres med et godt madbrød.

Har du kød og melboller hver for sig så vent med at tilsætte melbollerne til sidst.

Tips:

Oksekødssuppe bruges tit som andendagsret efter oksekød med peberrodssovs som serveres uden al suppen som så kan bruges her.

Frosne suppeurter består af gulerødder, porre og knoldselleri, disse suppeurter kan selvfølgelig laves selv, og der kan tilføjes pastinak og/ eller persillerod hvis det ønskes.

Hvis du ønsker at lave dine egne kød og melboller er der opskrifter herunder.

opskrift på kødboller

opskrif på melboller