Boller i karry (mandag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
Kødboller: 
500 g.Hakket svine og kalvekød 8-12%
150 g.løg
30 g.hvedemel
1 dl.mælk
1 æg
 salt
 peber
 
Sovs: 
25 g.smør
1 æble
100 g.løg
1 spsk.madras karry
0.25 spsk.gurkemeje
1.5 spsk.hvedemel
4 dl.kogevand
1 dl.piskefløde
 
Fars:
Her har vi brugt hakket svine og kalvekød, men rent svinekød kan også fint bruges.

Rør det hakkede kød sejt med lidt salt. Tilsæt fintrevet løg, hvedemel, æg og peber og rør godt, tilsæt så mælk til passende i konsistens, så den kan formes til boller Sæt gerne farsen på køl en halv times tid.

Kog risene efter anvisningen på emballagen.

Kødboller:
En gryde med vand bringes i kog, skru ned på laveste blus så vandet holdes lige omkring kogepunktet, men må ikke bulderkoge. Form farsen til boller med en teske eller dessertske som lægges forsigtigt i vandet.

Når de kommer op til overfladen koger de videre 5-10 minutter an på størrelsen.

Kødbollerne tages op og lægges på en tallerken gem kogevandet, det skal bruges til sovsen.


Karry Sovsen:
Smelt smør i en gryde når den bruser kommes æble i tern og hakket løg i som steges bløde. Så tilsættes karry, gurkemeje og hvedemel og rør godt nu kan man ikke gå fra gryden. Tilsæt det varme kogevand fra kødbollerne mens du rør det hele tiden, bliv ved med at komme kogevand i og pisk indtil man synes sovsen har den rigtig konsistens. Gem resten af kogevandet, hvis sovsen bliver for tyk.

Smag sovsen til med salt og peber og lad den koge et par minutter, for at få melsmagen væk. Rund af med en sjat fløde eller mælk. Nu lægges kødbollerne ned i sovsen og lad dem varme igennem et par minutter ved lav varme.

Serveres med de kogte ris.

Madpandekager med oksefyld (tirsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
Pandekager: 
250 g.hvedemel
6 dl.mælk
4 æg
0.5 tsk.salt
0.5 tsk.peber
50 g.smør
 
Fyld: 
500 g.hakket oksekød
1 ds.majs
1 ds.hakket tomater
 
200 g.revet ost
 
Pandekagedej:
Rør mel og mælk til jævning. pisk æg, salt og peber i. opvarm smørret på panden/mikroovnen eller brug flydende fedtstof.

Du laver nu pandekagerne til der ikke er mere dej. tænd ovnen på 170 grader varmluft.

Fyld:
Varm det hakkede oksekød i en gryde til det er gennemstegt. put hakkede tomater, mejs eller hvad du fortrækker i gryden.

Du tager nu og lægger kød i pandekagerne til der ikke er mere kød tilbage. du folderpandekagerne og lægger dem i et fad. til sidst putter du det revet ost ovenpå.

Nu mangler du bare at tage dem ind i ovnen så osten smelter, og de bliver lækre varme. ca. 10 min. på 170 grader varmluft ovn.

Hurtig krydret kalkungryde (onsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
500 g.kalkun i strimler
150 g.løg
1 spsk.olie
 
300 g.peberfrugt
1 dl.hønsebouillon
1 spsk.soya
1 tsk.chili
 salt
 peber
 
300 g.broccoli
200 g.spaghetti
 
Kog pastaen efter anvisningen på pakken.

Svits kalkunkødet og det hakkede løg i en tykbundet gryde i olien.

Tilsæt peberfrugter i små tern, og herefter lidt bouillon, soja, og krydderierne. Lad retten småsnurre i et par minutter.

Tilsæt herefter broccolien, samt den kogte pasta. Lad retten derefter småsnurre i ca. 5 minutter.

Krebinetter med ærter og kartoffelmos (torsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
Krebinetter: 
600 g.flæskefars
1 æg
 rasp
 salt
 peber
50 g.smør
 
Tilbehør: 
3 dl.grønne ærter frost
100 g.skalotteløg
 salt
 peber
 sukker
 
Sky: 
150 g.smør
0.5 dl.persille
 
Kartoffelmos: 
1000 g.kartofler
2 dl.sødmælk
25 g.smør
 salt
 peber
 
Krebinetter:
Farsen formes til 4 krebinetter som vendes først i æg og dernæst i rasp. Krydres med salt og peber.

Steges i smør eller margarine 7-8 minutter på hver side, til kødsaften der kommer ud er klar.

Svits ærterne i lidt smør. Bland finthakket løg i og smag til med salt, peber og lidt sukker.

Kartoffelmos:
Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Kog dem godt møre i en tykbundet gryde i vand uden salt, ca. 20 minutter. Hæld vandet fra kartoflerne, og damp dem helt tørre. Mos kartoflerne med en kartoffelstøder eller elpisker, og tilsæt mælken lidt efter lidt under stadig piskning. Tilsæt smørret og pisk mosen let. Smag til med salt og peber.

Brun smørret hårdt og kom hakket persille i. Server straks til krebinetterne.

Bankekød (fredag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
800 g.skært oksekød
2 spsk.hvedemel
 salt
2 løg
1.5 spsk.olie
4 laurbærblade
10 peberkorn
4 dl.oksebouillon
 
Skær oksekødet i tynde skiver og bank dem let.

Bland mel med salt og peber. Vend kødskiverne i melet. Brun nogle kødskiver ad gangen i varmt fedtstof. Tag dem op af gryden Brun resten af kødet. Tag det op.

Pil løgene og hak dem. Brun løgene til de er gyldne.

Læg kød og laurbærblade i gryden. Hæld kogende vand ved og lad retten småkoge under låg, til kødet er mørt 1-1½ time. Tilsæt evt. mere væske.

Tag kødet op og hold det varmt. Sigt saucen og hæld den tilbage i gryden, farv med kulør og smag til med salt og peber.

Serveres med kartoffelmos og rødbeder, og evt. tyttebærkompot.

Tips:

Som skært oksekød kan bruges bov, tykkam, inderlår, yderlår eller klump.

Kylling al la spla (kyllingegryde fra Sudan) (lørdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g.løg
2 spsk.olie
 
1500 g.kylling
1 rød chilipeber
1 rød peberfrugt
1 grøn peberfrugt
1 gul peberfrugt
1 fedhvidløg
1 tsk.salt
 
2 spsk.jordnøddesmør
70 g.konc. tomatpure
 vand
 
4 dl.ris
8 dl.vand
1 tsk.salt
 
Hak løgene fint og steg dem gyldne i olie.

Del kyllingen i mindre stykker, og læg dem i en gryde med løg. Tilsæt chilipeber og peberfrugter skåret i tern, knust hvidløg og salt. Lad dem stege i 10-15 minutter.

Tilsæt jordnøddesmør og tomatpure og hæld vand ved, så det næsten dækker. Lad retten småkoge til kyllingen er mør 45-60 minutter.

Retten serveres med ris. Man kan også bruge Assida (majsgrød) eller Kisera (gærede pandekager af durra eller majs).

Tips:

I Sydsudan bruges frisk peber og hvidløg sjældent. Men det bruges i andre områder under påvirkning fra andre madtraditioner. Det giver retten en stærkere smag.

Kartoffelmos i fad med skinketern (søndag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1200 g.kartofler
200 g.gulerødder
2 æg
200 g.skinketern
 
200 g.reven ost
 
Kog kartofler og gulerødder i tern møre i usaltet vand.

Hæld vandet af og mos dem og rør æggeblommer i en ad gangen. Tilsæt skinketern og smag til med salt og peber.

Vend forsigtigt stivpiskede æggehvider i, kom i smurt fad og drys med ost.

Bag 20-25 min ved 225 grader C. alm. ovn og server straks.