Stuvet hvidkål (mandag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1000 g.hvidkål
 
50 g.smør
1.5 spsk.hvedemel
3 dl.sødmælk
2 dl.piskefløde
 Salt
 peber
 evt.Muskatnød, friskrevet
 
Snit kålen groft, og kog den i letsaltet vand 12-15 minutter.

Smelt smørret i gryde, rør melet heri. Tilsæt mælk og fløde lidt efter lidt under konstant omrøring, kog sovsen godt igennem.

Smag til med muskatnød, salt og peber.

Vend kålen i (uden kogevand). Lad det simre et par minutter under omrøring.

Server gerne med frikadeller, kogte kartofler og rødbeder.

Tips:

Se opskrift på Frikadeller her

Gisou (tirsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
200 g.ukogte ris
600 g.hakket oksekød, magert
100 g.løg
4 dl.bouillon
400 g.gulerødder
600 g.hvidkål
2 røde peberfrugter
4 spsk.tomatketchup
1 tsk.karry, madras
2 tsk.chili, sød
 salt
 peber
 
Løgene hakkes, gulerødderne skæres i skiver, hvidkål og peberfrugt snittes fint.

Hvis det ikke er magert kød, kan det svitses eller grilles først, så fedtet smelter fra.

Løgene koges klare i bouillonen. Tilsæt kød, ris og krydderier og til sidst kommes gulerødder, hvidkål og peberfrugt i. Retten koger under låg i ca. 40-45 minutter eller til kålen er mør.

Lige inden retten serveres kan man evt. røre ketchup i.


Gisou kan sagtens spises som det er (det er en stor portion), men ris, pasta eller flutes kan også bruges som tilbehør.

Kalkun med broccoli og sennepskorn (onsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1 spsk.sennepskorn gule
0.5 dl.vand
 
250 g.broccoli
250 g.squash
20 g.smør
500 g.kalkunstrimler
3 dl.hønsebouillon
100 g.flødeost naturel
1 tsk.sherryvineddike
1.5 tsk.maizena majsstivelse
2 spsk.vand
0.5 tsk.salt
 peber
 
500 g.frisk båndpasta
 
Sennepskornene udblødes ½ time i koldt vand.

Broccolien deles i små buketter, stokken kan skæres i terninger. Squashen skæres i halve skiver.

Broccolistokken svitses i smørret. Kødet svitses med. Broccolitoppe, squash, bouillon, flødeost, vineddike og sennepskorn tilsættes. Snurrer sammen i 3-4 min.

Majsstivelse udrøres i vandet og røres i. Koges igennem og smages til med salt og peber.

Servér med friskkogt pasta.

Søbekål - Nikål (torsdag)

Antal personer: 1

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
750 g.letsaltet flæsk
2 l.vand.
200 g.grønkål
 
2 spsk.mellemfine byggryn
 
Flæsket koges i mørt i vandet.

Grønkålen ribbes, vaskes og kommes i kogende vand, hvor det koges i ca. 10 min.

Kålen hakkes og kommes i suppen (der kan i stedet bruges sammen mængde frossen).

Flæsket tages op og kan spises til enten varmt eller koldt.

Suppen kan jævnes med lidt byggryn der koges med i suppen.

Lammekølle i ovn med kartofler (fredag)

Antal personer: 6

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1500 g.lammekølle
 salt
 peber
1500 g.kartofler
250 g.skalotteløg
2 fedhvidløg
2 tsk.rosmarin
2 tsk.merian
1 bdt.persille
25 g.smør
4 dl.bouillon
 
Gnid lammekøllen med salt og peber.

Læg de skivede kartofler i et ovnfast fad med skivede løg, knuste hvidløg og krydderurter. Læg lammekøllen herpå og fordel smørklatter over kødet. Hæld bouillon i fadet. Steg ved 160 grader C. alm. ovn i ca. 1 1/2 - 1 3/4 time.

Lad kødet hvile dækket med alufolie i ca. 20 min. inden det skæres i skiver.

Læg evt. den udskårede kølle tilbage på kartoflerne eller anret for sig selv på et fad. Server evt. en tomatsalat og Tzatziki hertil.

Tips:

Bruges der stegetermometer skal det vise ca 70 grader C når køllen tages ud af ovnen.

Skidne æg med sennepssovs (lørdag)

Antal personer: 1

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
2 æg
 
Sennepssovs: 
25 g.smør
0.5 spsk.hvedemel
2.5 dl.sødmælk
2 spsk.fiskesennep
 
Beregn 2-4 æg pr. person.

Kog æggene smilende:
Vandet bringes i kog.
Ægget lægges på en ske og puttes i gryden. Kog i ca. 7 minutter for M/L størrelse æg.
Det varme vand hældes af og koldt vand hældes over og æggene står ca. 10 minutter i vandet inden de pilles.

Sennepssovs:
Smelt smørret og rør melet heri, tilsæt mælken lidt efter lidt under konstant omrøring. Når sovsen har den rette konsistens, krydres den med fiskesennep og smag til med salt og peber.

Halver æggene og server med rugbrød og smør. Kan også serveres med flæsketerninger.

Påskekylling med æg (søndag)

Antal personer: 6

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1200 g.kylling hel
 
6 æg
 
250 g.champignon
2 spsk.smør
4 spsk.persille
 salt
 peber
 
6 butterdej plader
1 tsk.rosmarin
1 spsk.friskrevet parmesan
 
Pensling: 
1 æg
 
Kog kyllingen mør i letsaltet vand, 45-60 minutter.
Det kan evt. gøres dagen før.
Pluk kyllingen og riv kødet i strimler.

Kog de 6 af æggene 8-10 minutter.
Pil æggene.

Svits champignon i skiver 4-5 minutter i smør og bland dem med den hakkede persille. Drys med salt og peber.


Rul butterdejspladerne ud til 6 kvadrater på ca. 20x20 cm.

Fordel champignon, kylling og de hele kogte æg på midten af pladerne. Fold dejen ind over fyldet fra alle sider og læg pakkerne på bagepapir med sammenføjningen nedad.

Skær 2-3 ridser med en skarp kniv og pensl med det sidste æg. Drys rosmarin og parmesan over og bag pakkerne gyldne og sprøde, ca 20 minutter 200 grader C. alm. ovn.

Skær dem midt over lige før serveringen, så man ser ægget indeni. Pakkerne smager dejligt både varme og kolde.

Tips:

Ca. lige så meget rent kyllingekød som champignon, altså 250 gram til 6 pers.