Grillet oksemørbrad bøffer (mandag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g.oksemørbrad
0.5 tsk.salt
 peber
 
Kartoffelsalat med asparges: 
1000 g.nye kartofler
500 g.grønne asparges
 
2 spsk.olivenolie
100 g.rødløg
1 spsk.reven citronskal
2 spsk.citronsaft
0.5 tsk.salt
1 fedhvidløg
 
Oksemørbraden befries for sener, skæres i 4 skiver, der bankes let med hånden.

Krydres med salt og peber og steges på en grillpande eller grill ca. 3 minutter på hver side.

Serveres straks.

Kartoffelsalat med asparges:
Små kartofler koges hele, ellers kan de skæres i 3 cm. stykker.

Læg kartofler og så meget vand, at de er dækket, i en gryde over kraftig varme, og bring dem i kog. Skru ned for blusset, læg låg på og lad dem simre i 15 minutter, eller til de er næsten møre.

Tilsæt asparges skåret i 5 cm. stykker, kog det hele yderligere 2 minutter, eller indtil grønsagerne er møre. Hæld vandet fra.

Bland olivenolie, finthakket rødløg, citronsaft, reven citronskal, salt og evt. presset hvidløg i en stor skål. Tilsæt kartofler og asparges, og rør det godt sammen.

Kylling med æbler og bacon (tirsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g.kyllingefilet uden skind og ben
125 g.bacon i skiver
1 æbler
2 fedhvidløg
 timian
 salt
 peber
 
Sauce: 
25 g.smør
1 spsk.hvedemel
5 dl.piskefløde
2 spsk.dijonsennep
1 bdt.persille
 salt
 peber
 
600 g.spidskål
 vand
 salt
 evt.smør
 
1000 g.kartofler
 
Snit kyllingebrysterne to gange på tværs og kom æblebåde i de to lommer. Pak hvert bryst ind i bacon. Krydr med salt, peber og timian samt knust hvidløg, læg dem i et ovnfast fad og sæt dem i ovnen ca. 30-40 minutter ved 200 grader C. alm. ovn.

Smøret smeltes i en gryde, mel tilsættes og røres godt sammen. Væden fra kyllingen og fløde tilsættes lidt efter lidt under omrøring, smag til med dijonsennep. Tilsæt hakket persille til sidst.

Spidskålen halveres på langs og stokken skæres fra. kålen blancheres i spildkogende let saltet vand i 4-5 minutter. læg kålen i et dørslag og lad den dryppe af. Smelt evt. lidt smør i gryden og vend kålen heri.

Kyllingebrysterne anrettes på letkogt savoykål eller spidskål og saucen hældes ved.

Server med små nye kartofler eller pilekartofler.

Farstærte (onsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g.hakket kalve og flæsk
150 gløg
2 fedhvidløg
1.5 spsk.basilikum
1.5 spsk.persille
 salt
 peber
1 citron saften heraf
 
 
Tzatziki: 
2 dl.yoghurt, naturel
2 fedhvidløg
 lidtpiskefløde
1 agurk
 havsalt
 hvid peber
 
1000 g.kartofler
 salt
 peber
 
Det hakkede kød røres med finthakket løg, presset hvidløg, grovhakket basilikum og persille.
Farsen krydres og lægges i et smurt tærtefad ca. 27 cm. i diameter og bages ved 200 grader C. alm. ovn i 25 minutter.

Tages ud af ovnen og saften fra en citron presses ud over pandekagen, som stilles i ovnen igen yderligere 15 minutter.

Tzatziki:
Et par timer før, (evt. om morgenen) tilberedelsen af tzatzikien sættes yoghurten til afdrypning i et kaffefilter.

røres godt med hvidløg, lidt fløde, peber og salt. Agurken skæres i fine skiver eller rives groft og blandes med dressingen.

De store kartofler skæres i både, krydres med salt og peber og steger sammen med pandekagen i ovnen en 40 min.

Kalkunschnitzler med sprødt låg og ærtepure (torsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g.kalkunschnitzler
 
200 g.flødeost naturel
1 dl.kartoffelchips
 frisk dild
 
Pure: 
350 g.grønne ærter
4 skalotteløg
100 g.flødeost naturel
 salt
 peber
 
 kartofler
 lidt olie
 
Rør flødeost med knuste kartoffelchips og friskklippet dild.

Brun kalkunschnitzlerne kort i olie på panden. Drys dem med salt og peber og læg dem i et ildfast fad. Fordel ostemassen ligeligt på schnitzlerne og stil dem i en 220 grader C. alm. ovn til overfladen er gylden, ca. 15 minutter.

Ærtepure:
Kog ærter og kvarte skalotteløg i saltet vand i ca. 8 minutter. Blend dem med en stavblender eller brug foodprocessoren. Tilsæt lidt af kogevandet mens der blendes, men pas på, at pureen ikke bliver for flydende. Pureen varmes igennem i gryden og røres med flødeost og en del friskkværnet peber. Tjek, om der skal tilsættes mere salt.

Pureen serveres til schnitzlerne sammen med f.eks. kogte kartofler, vendt med dildkviste.

Stegt flæsk med persillesovs (fredag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g.svinebryst, stegestykke med svær
 
Sovs: 
2 spsk.hvedemel
3.5 dl.sødmælk
10 g.smør
 Salt
 peber
1 bdt.persille
 
1000 g.kartofler
 
 
Skær svinebrystet i ½ cm tykke skiver, hvis De ønsker sprødt flæsk. Tykke skiver giver ofte flæsk, som er blødt indeni. Dup skiverne tørre med køkkenrulle.

På pande:
Varm panden godt op. Læg skiverne på panden, og brun dem ½-1 min. på hver side. Skru ned til middel varme, og steg dem gyldne og sprøde. Vend skiverne ofte. Læg skiverne på fedtsugende papir. Drys med salt. Hvis kødet er meget magert, kan det være nødvendigt med lidt olie på panden fra starten.

I ovn:
Læg skiverne på en rist over en bradepande med alufolie i bunden. Det letter rengøringen. Stil den i den øverste halvdel af en kold ovn, og tænd på 200 grader C. alm. ovn. Lad skiverne blive gyldne på den ene side, før de vendes og steges færdige på den anden side. Stegetiden er noget længere i ovn end på pande.

Persillesovs:
Pisk mel og 1 dl mælk til jævning i en tykbundet gryde. Pisk resten af mælken i. Bring sovsen i kog under piskning, og lad den småkoge ca. 5 min. Tilsæt fedtstoffet, og smag til med salt og peber. Tilsæt skyllet, hakket persille. Sovsen kan også laves ved opbagning.

Serveres med kogte kartofler.

Tips:

Stegt flæsk med persillesovs blev den 20. november 2014 kåret som danmarks nationalret.

Kalv i asparges (lørdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
800 g.kalvetykkam
200 g.løg
100 g.gulerod
100 g.persillerod
6 peberkorn
3 tsk.salt
 vand
 
Stuvning:  
600 g.hvide asparges, skrællet vægt
30 g.smør
3 spsk.hvedemel
5 dl.blandet suppe og aspargesvand
0.5 citron saften heraf
2 dl.piskefløde
 salt
 hvid peber
 
Pynt: 
1 bdt.persille
 
Befri kødet for sener og hinder og skær det i 3 cm store terninger. Kom dem i en gryde med koldt vand, der netop dækker. Bring det i kog og skum suppen. Gør grøntsagerne i stand, del dem groft og kom dem i gryden sammen med krydderierne. Lad kødet koge under låg ved svag varme, til det er mørt, 1-1½ time. Tag kødet og grøntsagerne op og hold det varmt tildækket på et fad. Si suppen.

Stuvningen:
Skræl aspargesene fra hovedet mod fod. Bryd den træede ende af. Skær hovederne af og sæt dem til side. Skær aspargesene i ca 3 cm lange stykker. Kog dem 6 min, læg hovederne i og kog et par min til. Hæld kogevandet fra og gem det. Tag atter hovederne fra.

Smelt smørret og rør melet i. Rør det glat og spæd med en blanding af suppe, aspargesvand og piskefløde. Rør denne opbagning glat og tyk og smag til med lidt citronsaft, salt og peber. Vend aspargesstykker og kød i og lad apargesstuvningen varme igennem.

Pynt med aspargeshovederne og hakket persille.

Spaghetti Carbonara (søndag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
125 g.bacon i skiver
500 g.spaghetti
4 æg
100 g.reven parmesan
3 dl.piskefløde
 salt
 peber
friske krydderurter 
 
Bacon skæres i tynde strimler og steges sprøde for jævn varme. De tages op og afdryppes på køkkenrulle.

Kog spaghettien i en stor gryde spilkogende vand og kog den 'al dente'. Afdryppes i dørslag, hældes i gryden og holdes varm.

Pisk æg, ost og fløde sammen i en skål; tilsæt bacon. Hældes over den varme spaghetti i gryden og blandes godt.

Sæt gryden over for svag varme i ½-1 min eller til saucen begynder at jævne. Krydres med friskkværnet peber og garneres med krydderurter.

Tips:

Friske krydderurter kunne være Merian, salvie eller basilikum, men mest almindeligt er basilikum.


Carbonara = bacon og æg