Gisou (mandag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
200 g.ukogte ris
600 g.hakket oksekød, magert
100 g.løg
4 dl.bouillon
400 g.gulerødder
600 g.hvidkål
2 røde peberfrugter
4 spsk.tomatketchup
1 tsk.karry, madras
2 tsk.chili, sød
 salt
 peber
 
Løgene hakkes, gulerødderne skæres i skiver, hvidkål og peberfrugt snittes fint.

Hvis det ikke er magert kød, kan det svitses eller grilles først, så fedtet smelter fra.

Løgene koges klare i bouillonen. Tilsæt kød, ris og krydderier og til sidst kommes gulerødder, hvidkål og peberfrugt i. Retten koger under låg i ca. 40-45 minutter eller til kålen er mør.

Lige inden retten serveres kan man evt. røre ketchup i.


Gisou kan sagtens spises som det er (det er en stor portion), men ris, pasta eller flutes kan også bruges som tilbehør.

Stuvet hvidkål (tirsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1000 g.hvidkål
 
50 g.smør
1.5 spsk.hvedemel
3 dl.sødmælk
2 dl.piskefløde
 Salt
 peber
 evt.Muskatnød, friskrevet
 
Snit kålen groft, og kog den i letsaltet vand 12-15 minutter.

Smelt smørret i gryde, rør melet heri. Tilsæt mælk og fløde lidt efter lidt under konstant omrøring, kog sovsen godt igennem.

Smag til med muskatnød, salt og peber.

Vend kålen i (uden kogevand). Lad det simre et par minutter under omrøring.

Server gerne med frikadeller, kogte kartofler og rødbeder.

Tips:

Se opskrift på Frikadeller her

Brændende kalkunkærlighed (onsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
500 g.kalkuntern
100 g.bacon i tern
200 g.rødløg
 
Kartoffelmos: 
800 g.kartofler til mos
1.5 dl.mælk
150 g.smør
 Muskatnød, stødt
 salt
 peber
 
Bacon sauteres. Kalkunsmåkød og hakket rødløg kommes i, småsimrer i 15 min, til kød og løg er mørt.

Kartoflerne skæres groft og koges i rigeligt vand. De tages op og moses med mælken og evt. lidt af kartoffelvandet. Smørret piskes hurtigt i. Smages til med salt, peber og muskatnød.

Kartoffelmosen formes som et bjerg, og kalkunkærligheden fyldes i et krater i midten.

Farsbrød med svinekød, bagte løg og kartofler (torsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
Farsbrød: 
500 g.hakket, magert svinekød, ca. 10 % fedt
1.5 tsk.salt
0.5 tsk.peber
1 spsk.frisk timian (evt. tørret)
1 æg
3 fedhvidløg
2 dl.bouillon
1 dl.hvedemel
125 g.bacon i skiver
 
Halve bagte kartofler og løg: 
4 bagekartofler
4 løg
1 tsk.olie
 salt
 timian
 
Tilbehør: 
4 Tomater i skiver
1 løg
 
Tænd ovnen på 200 grader C. alm. ovn.

Rør kødet sejt med salt, peber og timian. Tilsæt æg, presset hvidløg eller revet løg og derefter væsken lidt ad gangen.

Til sidst røres melet i, rør evt. farsen med lidt mere væske, hvis den er for fast. Farsen stilles i køleskab i min. 10 minutter.

Læg farsen midt i en bradepande og dæk med baconskiver.

Skrub kartoflerne. løg og kartofler skæres igennem og lægges med snitfladen opad rundt om farsen. Snitfladerne pensles med olie og drysses med salt og evt. timianblade.

Bradepanden stilles i ovnen i 70 minutter. Check evt. med en kødnål at kødet er gennemstegt. kødsaften skal være klar.

Hertil passer choronsauce (tomatiseret bearnaise altså bearnaise af eget valg smagt til med koncentreret tomatpure).

Paprikagryde med oksekød - fedtfattig (fredag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
500 g.skært oksekød
400 g.løg
1 spsk.vindruekerneolie
140 g.Tomatpure, koncentreret
5 dl.vand
2 spsk.paprika Edelsuss
 
1 rød peberfrugter
1 grøn peberfrugter
200 g.grønne bønner
 
2 dl.skummetmælk
2 tsk.Maizena
 
 salt
 peber
 
Skær kød og løg i tern og brun dette i en gryde - evt. med en smule olie. Tilsæt tomatpuré, paprika og vand, og lad det småkoge i ca. 30 minutter.

Mens kødet koger, skæres peberfrugten i tern og bønnerne i mindre stykker. Dette tilsættes efter de 30 minutter og det hele koger yderligere ca. 15 minutter.

Rør Maizenaen op med mælken. Efter endt kogetid tilsættes dette - lidt ad gangen og under omrøring. Kog op indtil det har den rette jævning - efter smag.

Server med kartoffelmos eller ris.

Tips:

Som skært oksekød kan bruges bov, tykkam, inderlår, yderlår eller klump.

Coq au vin, hane i rødvin (lørdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1 kylling hel
150 g.bacon i skiver
150 g.skalotteløg
25 g.smør
1 fedhvidløg
200 g.champignon
1 laurbærblad
 timian tørret
0.5 dl.cognac
4 dl.rødvin
 salt
 peber
1 dl.cremefraiche 38%
 kulør
 
Smørbolle: 
25 g.smør
1 spsk.hvedemel
 
Pynt: 
 persille, frisk
 
Tilbehør: 
7 dl.vand
4 dl.ris
1 tsk.salt
 
Kyllingen deles ud i mindre stykker. Baconet skæres i smalle strimler, der steger med de pillede skalotteløg. Når dette bliver gyldent lægges kyllingestykkerne i med hvidløget i skiver og det hele brunes godt i nogle minutter.

Så tilsættes de små hele rensede champignon evt. i halve eller kvarte hvis de er store, laurbærblad og timian (har du frisk bruges det) og snurrer under låg i 10 min. Så hældes cognac og rødvin over, med salt og peber og under låg snurrer det nu videre i 30 min. til kyllingen er mør.

Kylling, løg og champignon løftes op.

Sovsen jævnes med en smørbolle af smør og mel som er rørt sammen, tilsæt lidt af gangen til tilpas tykkelse. Smages tilsættes creme fraiche og evt. ekstra hvidløg hvis du er til det, farves med kulør. Kylling og grønsager lægges tilbage i sovsen og serveres med kogte ris og og et drys hakket frisk persille.

Pizzasnegle med skinke (søndag)

Antal personer: 15

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
Dej: 
25 g.gær
2 dl.vand
2 spsk.olie
0.5 tsk.salt
300 g.pizzamel
 
Fyld: 
1.5 dl.tomatpure
100 g.løg
1 tsk.stødt oregano
150 g.kogt skinke i strimler
2.5 dl.reven ost
 
 
Dejen:
Gæren smuldres i en stor skål Det lunkne vand (37 grader C.) tilsættes sammen med olie og salt. Tilsæt melet lidt efter lidt. Ælt ælt dejen godt godt sammen på bordet. Lad dejen hæve ca. 15 min.

Rul dejen ud til en firkant ca. 30x40 cm. på et meldrysset bord.

Bland tomatpuré med fintrevet løg og oregano og bred blandingen over dejen. Læg skinke på, drys revet ost over og rul dejen sammen til en tyk pølse, der skæres i 12-16 skiver.

Læg skiverne på en bageplader med bagepapir og lad dem hæve 20 minutter.

Bag sneglene øverst i ovnen ved 200 grader C. alm. ovn i ca. 15 min.

Tips:

Har du en rest kogt røget skinke kan denne skære tyndt ud.