Amagerkoteletter (mandag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
500 gsvinekoteletter
1 spsk.olie
400 g.løg
600 g.Savoykål
800 g.kartofler
10 hele hvide peber
2 dl.svinebouillon
 
Krydr koteletterne med salt og brun dem hurtigt på en varm pande. Pil løgene, skær dem i tykke skiver fra top til rod og svits dem i fedtstoffet.

Del kålen i 4 -6 stykker og lad det koge 4 -5 minutter i letsaltet vand. Skræl kartoflerne, skær dem i ca 1 cm tykke skiver og lad dem koge i letsaltet vand 4 -5 minutter. Lad kål og kartofler dryppe af.

Læg kål i bunden af et smurt, ovnfast fad. Drys de hele peberkorn over. Fordel koteletterne, kartofler, løg og resten af kålen herover. Hæld bouillon ved. Dæk med låg eller folie.

Sæt fadet i ovnen ved 225 grader C. alm. ovn 30-45 minutter.

Kylling i karry (tirsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
500 g.kyllingebrystfilleter
2 æbler
300 g.løg
25 g.smør
2 tsk.karry, stærk
2 tsk.gurkemeje
3 dl.hønsebouillon
200 g.flødeost naturel
 
Kyllingefilet, skæres i tern, løget pilles og og hakkes, fjern kernehuset fra æblerne, og skær også dem i tern, de kan, evt. skrælles men det er ikke nødvendigt.

Smelt smørret.
Svits kylling, æbler, løg, karry og gurkemeje ca. 5 minutter.

Tilsæt hønsebouillon og flødeost og lad det simre til osten er kogt ud og har jævnet ca. 5 minutter. Smag til med salt og peber.

Spises med ris til, og evt. en klat mangochutney.

Hurtig Labskovs med hakket oksekød (onsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
500 g.hakket oksekød 10-12%
500 g.løg
2 spsk.olie
1500 g.kartofler
3 laurbærblade
8 hele peberkorn
7.5 dl.oksebouillon
 salt
 peber
 
Pynt: 
 persille
 
Tilbehør: 
 Rugbrød
 smør
 rødbeder
 Worcestershire sauce
 
Pil løgene og hak dem groft. Skræl kartoflerne og skær dem i skiver. Svits løg uden de tager farve og tilsæt kødet. Svits og rør til kødet mister farve.

Tilsæt kartofler, laurbærblade og peberkorn og hæld bouillon ved, til det dækker.
Lad retten småkoge til kartoflerne er møre og har jævnet retten. Tag laurbærblade og peberkorn op og smag til med salt og peber.

Serveres straks med tilbehøret.

Italienske kødboller (torsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1000 g.svinekød hakket 6%
150 g.toastbrød
1 dl.grøntsagsbouillon
2 æg
4 spsk.reven parmesanost
2 tsk.tørret rosmarin
4 spsk.hakket persille
2 fedhvidløg
 salt
 peber
 olivenolie
 
Sovs: 
1000 g.tomater
400 g.løg
300 g.blegselleristilke
4 dl.grøntsagsbouillon
 salt
 peber
3 fedhvidløg
 basilikum
 
500 g.båndpasta frisk
 
Udblød det afskorpede brød i bouillonen. Rør det derefter i det hakkede kød. Tilsæt æg og ost. Ælt knust rosmarin, finthakket persille og finthakket hvidløgsfed i. Krydr med salt og peber.

Del farsen i 24 portioner og tril hver til en rund kødbolle. Kom evt. lidt mel på fingrene, hvis farsen er meget fedtet. Steg kødbollerne i olie på en pande, og sørg for, at de hele tiden vendes, så de bliver jævnt stegte. De skal stege 12-15 min. i alt. Tag dem af panden og hold dem varme.

Sovs:
kom hakkede tomater, hakkede løg og fintsnittede blegselleri i en gryde med bouillon. Krydr med salt, peber og finthakket hvidløgsfed. Lad det koge ved jævn varme i en halv time. Smag til med salt og peber og bland fintpillet basilikum i.

Hæld tomatsovsen over kødbollerne og servér med pasta.

Broccolifyldt kalkunbryst med basilikumsauce (fredag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
800 g.kalkunbryst
 
Fyld: 
100 g.hakket kalkunkød
125 g.champignon
250 g.broccoli
1 æg
1 spsk.hvedemel
1 fedhvidløg
 salt
 peber
 
 Ovnstegte kartofler:
1 kg.kartofler
1 spsk.olivenolie
 salt
 peber
 
Sauce: 
0.5 løg
0.5 spsk.olivenolie
1 dl.hvidvin
0.5 dl.hønsebouillon
1 dl.kvark (5+)
1 tsk.maizenamel
 frisk basilikum
 frisk brøndkarse
 salt
 peber
 
Fyld:
Sæt broccolien over i kogende vand og kog dem i 5-6 minutter og hæld vandet fra, mos den.
Hak champignonerne fint.

Bland broccoli, champignon og det hakkede kød og rør det med æg og mel. Tilsæt salt, peber og presset hvidløg.

Fyld farsen i det udbenede kalkunbryst, snør det og steg i ovnen ved 200 grader C. alm. ovn i ca. 1 time.

Ovnstegte kartofler:
Kartoflerne skrælles og skæres i både eller skiver.
Pensel et ildfast fad med olie. Læg kartoffelbådene i fadet og drys med salt og peber. Ryst fadet så kartoflerne blandes og sæt dem i ovnen sammen med kalkunen i ca. 40 minutter.


Basilikumsauce:
Hak løget og sautér det i olien i 2 minutter.

Tilsæt hvidvin og bouillon og lad det koge i 5 minutter til ca. 1/3 er fordampet.

Rør kvark med maizena og pisk det i saucen til den jævner. Tag den straks af varmen og blend saucen med basilikum og brøndkarse.

Smag til med salt og peber.

Oksetyndstegsfilet i ovn med squashgratin (lørdag)

Antal personer: 6

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1500 g.oksetyndstegsfilet
 salt
 peber
 
3 dl.vand
1 bdt.persille
1 kvisttimian
200 g.gulerødder
200 g.løg
200 g.selleri
200 g.kartofler
 
Gratin: 
1500 g.squash
30 g.smør
200 g.reven ost
 salt
 hvid peber
 
Tænd ovnen på 250 grader C. alm. ovn.

Klargør stegen. Læg stegen på risten over en lille bradepande og brun den i ca. 10 minutter. eller til fedtet er gyldent.


Rens grønsagerne og skær dem i små stykker.

Tag stegen ud af ovnen, dæmp ovnvarmen til 150 grader C. alm. ovn.

Gnid stegen med salt og peber og stik et stegetermometer i den. Kom urter og vand i bradepanden. Sæt atter stegen i ovnene til termometeret viser 57-62 grader afhængig af, hvor rød stegen ønskes. Det tager 50-60 minutter.


Gratin:
Skær squashene i skiver på 1 cm. Svits skiverne i smør og kom salt og peber ved. Kom squash og reven ost lagvis i et ovnfast fad, der kan stå ved siden af stegen. Slut med et lag ost. Sæt fadet i ovnen i 30-40 minutter.

Tag stegen ud af ovnen. Hæld sky og urter fra. Dæk stegen til og lad den stå i 15-20 minutter.

Skru ovnen op på 200 grader C. alm. ovn og gør squashgratinen færdig, Den skal være gylden på overfladen ca. 10 minutter.

Blend urterne og skyen. Er urterne ikke helt møre, så kog dem lidt mere i en gryde. Smag urtesaucen til.

Tilbehør:
Skær stegen i skiver og server den med squashgratinen, urtesauce og små kartofler.

Tips:

Klargøring af oksetyndstegsfilet:
Rens undersiden af oksetyndstegsfileten for småsener. På siden af fileten kan side lidt ukorrent kød som skæres af. Fedtkanten løftes næsten af, den må ikke løftes helt af. Dette gøres uden kniv. Nu er senen blevet synlig og denne skæres af med en skarp kniv. Fedtkanten lægges tilbage og ridses med en skarp kniv.

Se billeder af klargøring her

Ostegratineret skinkeschnitzel med kantareller (søndag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g.skinkeschnitzel af indelår
15 g.smør
1 spsk.olie
 
300 g.løg
250 g.kantareller
125 g.bacon i skiver
0.5 dl.piskefløde
1 bdt.persille
 salt
 peber
 saucejævner
 
4 skiverfranskbrød
1 dl.revet ost
 
Tilbehør:  
 saltagurker
 
Dup skinkeschnitzlerne tørre med køkkenrulle. Krydr schnitzlerne med peber. Lad smør og olie blive gyldent på en pande ved kraftig varme. Brun schnitzlerne ca. 1 minut på hver side.

Læg schnitzlerne til side og drys dem med salt. Skær løget i terninger og katarellerne i passende stykker. Skær baconskiverne i små stykker. Rist bacon og løg på panden et par minutter, damp svampene heri ca. 2 minutter. Tilsæt fløde, hakket persille, salt og peber.

Dæmp varmen, damp under låg ca. 1 minut.

Hvis stuvningen er meget tynd jævnes med saucejævner. Rist brødskiverne i ovnen eller på brødrister. Læg dem side om side i et ovnfast fad. Læg en skinkeschnitzel på hver skive brød, dæk kødet med svampeblandingen, drys den revne ost over. Gratinér i alm. ovn eller under grill, til osten er gylden.

Server straks.