Antal personer: 4 |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Madpandekager: Bland mel og salt. Rør mælken i til en klumpfri jævning. Rør æggene i et ad gangen. Lad dejen hvile 30 min. Rør olie i. Kom lidt fedtstof på panden til første pandekage. Der bliver 10 tynde pandekager af portionen (23 cm. i diameter). Fyld: Svits de hakkede løg i olien. Kom kødet i og skil det ad med en gaffel. Brun det under omrøring. Tilsæt salt og peber. Kom tomater, tomatpuré, hakket hvidløg og krydderurter ved. Lad det koge sammen 10-15 min. over svag varme. Smag det til. Fordel fyldet på pandekagerne og rul dem sammen. Læg de fyldte pandekager side om side i folieform eller fad 23x33 cm., der eventuelt kan tåle frysning, drysses med reven ost. Pandekagerne kommes i ovnen ved 250 grader C. alm. ovn 10-15 min. De frosne pandekager kommes i en 200 grader C. alm. ovn i 25-30 minutter. |
Antal personer: 4 |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Koteletterne krydres med salt og peber.
Vendes først i mel, så i sammenpisket æg og til slut i rasp.
Steges på pande i smør eller margarine 4-5 minutter på hver side. Champignon a la creme: Champignonerne renses og skæres i kvarte. De sauteres i det smeltede smør et par minutter. Fløden tilsættes og det småkoger igen et par minutter til champignonerne er møre. Saucen jævnes med en smørbolle og smag til med salt og peber, og evt. lidt citronsaft. De grønne bønner koges møre i letsaltet vand. |
Antal personer: 6 |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Skær forsigtigt og med en skarp kniv kalkunbrystet så du får 2 lige store flade stykker.
Bank dem let flade. Optø spinaten og krydr med salt og peber. Fordel først spinaten dernæst osten og skinken ovenpå. Rul nu kalkunbrystet sammen. Krydr med salt og peber og sno baconen omkring. Bind til sidst bomuldssnoren rundt om så det holder fast på kalkunrullen. Steg rullerne i smør i en stor gryde til rullen er pænt lysebrun på alle sider. Tilsæt så de hele champignon og vand og lad rullerne snurre i ca. 45 minutter. Tag kalkunruller op og pak dem ind i folie. Tag også champignonerne op. Sauce: Lad skyen stå lidt og drys så hvedemelet over, lad det opsuge fedtet og tilsæt så piskefløde og kulør. Smag til med salt og peber. Skær kalkunrullen i passende stykker og server den sammen med kartoffelbåde (kartofler skåret i kvarte og som er penslet med olie, salt, peber og paprika, ca. 1 time ved 200 grader C. alm. ovn.) Tips: Kalkunrullen er ideel som pålæg! Lad rullen blive helt kold og skær så i tynde skiver. Perfekt til sanwich. Spinaten kan skiftes ud med persille eller frisk basilikum, og smuldret feta i stedet for revet mozzarella. |
Antal personer: 4 |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Skær oksekødet i strimler så tynde som en blyant. Rens grøntsagerne. Skær løget i tynde ringe. Snit hvidkålen fint. Skær selleristilkene med bladene i stykker på ca. 1 cm. Skær tomaterne og æblerne i tynde både. Hak hvidløgsfedene. Varm olien i woken. Svits løgringene. Kom kødet i woken og svits det. Kom kål, selleri og æbler i. Vend det nogle gange og kom tomaterne i. Vend endnu nogle gange. Kom sojasauce, hvidløg, oregano og oliven i. Smag til med salt og peber. Sæt woken på bordet og servér retten med ris og sojasauce. Tips: Som skært oksekød kan bruges bov, tykkam, inderlår, yderlår eller klump. |
Antal personer: 4 |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Flæk mørbraden næsten igennem på langs, bank den lidt fladere, og fordel svesker og fintsnittede æblebåde på. Drys med salt og peber og luk sammen herom. Brun mørbraden på alle sider i fedtstoffet i en stegegryde. Hæld bouillon ved, og lad det simre 10 min. på hver side - i alt 20 min. Tag mørbraden op, og kom fløden i gryden. Bring i kog og tilsæt gelé. Jævn saucen og smag til med salt og peber. Servér med kogte og brunede kartofler og rødkål eller rødkålssalat. |
Antal personer: 4 |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Kyllingen deles ud i mindre stykker.
Baconet skæres i smalle strimler, der steger med de pillede skalotteløg.
Når dette bliver gyldent lægges kyllingestykkerne i med hvidløget i skiver og det hele brunes godt i nogle minutter. Så tilsættes de små hele rensede champignon evt. i halve eller kvarte hvis de er store, laurbærblad og timian (har du frisk bruges det) og snurrer under låg i 10 min. Så hældes cognac og rødvin over, med salt og peber og under låg snurrer det nu videre i 30 min. til kyllingen er mør. Kylling, løg og champignon løftes op. Sovsen jævnes med en smørbolle af smør og mel som er rørt sammen, tilsæt lidt af gangen til tilpas tykkelse. Smages tilsættes creme fraiche og evt. ekstra hvidløg hvis du er til det, farves med kulør. Kylling og grønsager lægges tilbage i sovsen og serveres med kogte ris og og et drys hakket frisk persille. |
Antal personer: 4 |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Dej: Opløs gæren i vandet. Bland resten sammen med det lunkne vand, gem dog mel til at ælte på. Ælt dejen rigtig meget – og drys lidt mel på og skær et kryds og lad dejen hæve under et rent viskestykke ca. 30 minutter. Sauce: Løg og hvidløg snittes fint og svitses i olivenolie. Dåsetomaterne blendes og hældes ved. Tilsæt salt og peber, masser af timian og basilikum samt lidt oregano. Smag til med lidt stærk chilli. Chilli smagen må gerne være lidt stærk men absolut ikke dominerende. Lad sovsen småsimre i en times tid ved lavt blus. Det giver en god konsistens på sovsen. Dejen slås ned og rulles ud i en bradepandes størrelse. Dejen lægges i en smurt bradepande, og kanten foldes ned en gang hele vejen rundt. Saucen smøres jævnt ud over dejen. Det hakkede oksekød brunes på panden i lidt olie, en rest af tomatsauce kan blandes i eller fordeles over kødet. De fire slags fyld fordeles i felter på bunden og der drysses ost over. Bages i forvarmet ovn i 20-25 min. ved 200 grader C. alm. ovn. Tips: Pizzaen kan jo selvfølgelig laves med kun en slags fyld efter smag, så ganges det blot op med 4, eller der bruges en helt anden slags fyld. |