Kalkun med broccoli og sennepskorn (mandag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1 spsk.sennepskorn gule
0.5 dl.vand
 
250 g.broccoli
250 g.squash
20 g.smør
500 g.kalkunstrimler
3 dl.hønsebouillon
100 g.flødeost naturel
1 tsk.sherryvineddike
1.5 tsk.maizena majsstivelse
2 spsk.vand
0.5 tsk.salt
 peber
 
500 g.frisk båndpasta
 
Sennepskornene udblødes ½ time i koldt vand.

Broccolien deles i små buketter, stokken kan skæres i terninger. Squashen skæres i halve skiver.

Broccolistokken svitses i smørret. Kødet svitses med. Broccolitoppe, squash, bouillon, flødeost, vineddike og sennepskorn tilsættes. Snurrer sammen i 3-4 min.

Majsstivelse udrøres i vandet og røres i. Koges igennem og smages til med salt og peber.

Servér med friskkogt pasta.

Mexicansk hakkebøf (tirsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1000 g.bagekartofler
4 spsk.olivenolie
 
500 g.hakket oksekød
150 g.løg
100 g.rødløg
2 tsk.chili mild, stødt
1 tsk.rød chili
1 bouillonterning, okse
 salt
 peber
 
2 ds.flåede tomater
 salt
 
Kartoflerne skrælles, skæres i stave ca. 1 cm tykke og ristes i olie på en pande ca. 10 minutter.

Løgene og jalapeño chili hakkes fint, og æltes i kødet sammen med chilipulver og bouillon (terningen smuldres med fingrene). Kødet formes til bøffer.

De ristede kartoffelstave kommes i et ovnfast fad, bøfferne lægges ovenpå, Tomater hældes over.

Bages i ovnen ca. 30 min. ved 225-250 grader C. alm. ovn.

Karrymarineret kyllingefilet med lækker grønsagsmix (onsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g.kyllingefilet
 
Marinade: 
4 spsk.olivenolie
2 spsk.citronsaft
2 fedhvidløg
6 tsk.karry
 peber
 
400 g.broccoli
1 rød peberfrugt
2 rødløg
 evt.fennikel
300 g.grønne bønner
200 g.babymajs
4 spsk.olivenolie
 
 salt
 peber
1 dl.fløde
 
Olivenolie, citronsaft, presset hvidløg, karry og peber piskes sammen.
Kyllingefileterne marineres og trækker ca. 1 time.

Kyllingefileterne steges ca. et par minutter på hver side i en tør gryde. Kødet tages af panden.

Broccolien deles i små buketter. peberfrugt, rødløg og evt. fennikel skæres i strimler.

Olivenolie varmes i gryden og broccoli steges let, før de øvrige grønsager tilsættes.

Til sidst krydres med salt og peber og kyllingestykkerne og fløden tilsættes. Det hele småsimre i ca. 10 minutter og er så klar til servering.

Kogte ris serveres til.

Koteletter i fad med kartofler (torsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g.fadkoteletter
 hvedemel
 Salt
 peber
 karry
 
2 porer
2 løg
250 g.champignoner
1000 g.kartofler
 
2.5 dl.madlavningsfløde
100 g.reven ost
 
Tænd ovnen på 200 grader C. alm. ovn.

Kom mel, salt, peber og godt med karry i en dyb tallerken og vend kødet heri. Svits koteletterne på en varm pande til det er gylden på begge sider. Kom herefter kødet i et let smurt ildfast fad.

Pil løgene og skær dem i tynde ringe.
Rens porrerne grundigt (Ca. 2 cm. fra bunden sættes kniven i midten af porren og skæres resten af vej op, så kan de skylles godt indeni) Skær dem så i ca. 1 cm. Svits løg og porrer og kom det ovenpå kødet.

Rens champignonerne godt og skær dem i tynde skiver (brug æggedeler) Svits champignonerne og kom dem oven på kødet.

Snit kartoflerne i en foodprocessor eller på et rivejern. Svits kartoflerne og kom det på så det dækker hele fadet. Kom evt. lidt ekstra salt over retten.

Hæld lidt mælk eller madlavningsfløde ved og kom reven ost ovenpå.

Skal have ca. 1 time i ovnen.

Tips:

Kan man godt lide maden smager af noget, skal man ikke spare på hverken salt, peber eller karry. Kan serveres med flutes eller råkost af en art.

Risengrød (fredag)

Antal personer: 2

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1 dl.vand
125 g.grødris
 
10 dl.mælk
0.5 tsk.salt
 
Vandet bringes i kog og risene tilsættes. De koger i vandet et par min.

Mælken tilsættes og retten bringes i kog under omrøring. Grøden koger ca. 1 time fra hvornår den begynder at koge, hvorefter den smages til med salt.

Serveres med kanelsukker og evt. en smørklat.

Fordelen ved at koge risene i vandet et par minutter er, at grøden ikke brænder så nemt på.

Risengrød er ikke fryseegnet

Tips:

En rest risengrød kan bruges til klatkager eller risalamande

Oksekød med peberrodssovs (lørdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
2000 g.oksebryst
 vand
 peberkorn
 
2 løg
4 gulerødder
300 g.selleri
 
1 spsk.hvedemel
25 g.smør
80 g.reven peberrod
6 dl.væde fra kogning af brystet
evt. 1-2 spsk. eddike 
evt. salt 
 peber
 
800 g.kartofler
 
Sæt oksebrystet over i rigeligt vand. Koges op og skummes. Tilsæt så grønsager i grove tern og salt, kog kødet mørt 2-2½ time.

Kartoflerne koges møre.

Brystet tages op og bouillonen sigtes, grønsagerne kasseres.

Smelt smørret og rør melet i, tilsæt bouillon under omrøring lidt efter lidt. Smag til med eddike, salt, peber og peberrod.

Tips:

Overskydende bouillon kan gemmes og servers med nye suppeurter i små tern og kød- og melboller som suppe.

Oksekødssuppe (søndag)

Antal personer: 6

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
30 dl.oksebouillon
1000 g.kartofler
 
600 g.suppe urter
500 g.kødboller
500 g.melboller
 
Kartoflerne skrælles og skæres i grove tern. Kartofler og bouillon bringes i kog og koger til kartoflerne er næsten møre.

Tilsæt suppeurter kød- og melboller og lad dem koge et par minutter, ikke buldrekoge. Smag til med salt og peber, men pas på med saltet da suppen er salt.

Suppen serveres med et godt madbrød.

Har du kød og melboller hver for sig så vent med at tilsætte melbollerne til sidst.

Tips:

Oksekødssuppe bruges tit som andendagsret efter kogt oksebryst eller anden kogt oksekød som serveres uden al suppen som så kan bruges her.

Frosne suppeurter består af gulerødder, porre og knoldselleri, disse suppeurter kan selvfølgelig laves selv, og der kan tilføjes pastinak og/ eller persillerod hvis det ønskes.