Bøf Lindstrøm (mandag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g.hakket oksekød
200 g.løg
2 spsk.kapers
4 spsk.syltede rødbeder
1 æggeblomme
 salt
 peber
 smør
 
Sauce: 
5 dl.kogevand fra kartoflerne
0.5 dl.piskefløde
 kulør
 salt
 peber
 
1000 g.kogte kartofler
50 g.smør
 salt
 peber
 
600 g.grønne ærter
 
Sauter løgene til de er klare og bløde, afkøles.

Ælt det hakkede kød let sammen med finthakket løg, kapers, grofthakket, syltede rødbede, æggeblomme og krydderier. Brug fingrene.

Kartoflerne skæres i skiver og brases på en pande.

Form kødet til tykke hakkebøffer, der steges et par minutter på hver side i brunet smør. Evt længere, hvis de skal være gennemstegte.

Kog panden af med 5 dl kogevand fra kartoflerne, spæd til med piskefløde og giv den lidt kulør. Smag til med salt og peber.

Server den til bøfferne sammen med brasede kartofler og grønærter.

Fyldig kyllingegryde (tirsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g.kyllingefileter
1 ds.flåede tomater
2 dl.hønsebouillon
800 g.kartofler
400 g.løg
300 g.bladselleri
1 tsk.salt
0.5 tsk.peber
150 g.ærter
1 tsk.tørret merian
 
Bland tomater og bouillon og bring det i kog.

Skræl kartoflerne og skær dem i tern ca. 3x3 cm. Pil og hak løget. Rens bladselleriet og snit det fint. Kom kartofler, løg og selleri i gryden. Krydr med merian, salt og peber og lad det koge 15 min.

Skær kyllingefiléterne i tern. Kom kylling og ærter i gryden og lad det koge 10 min. (til kyllingen er mør).

Cajun skinkeschnitzler med blandede bønner (onsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g.skinke schnitzler inderlår 1-1.5 cm tykke
1 spsk.olivenolie
 Cajunkrydderi
 
Salat 
125 g.hvide bønner
125 g.kidney bønner
2 fedhvidløg
1 løg
2 laurbærblade
 salt
 peber
 
250 g.grønne bønner
 
0.5 dlolivenolie
0.25 dlsherryvineddike eller anden eddike
 
Rødløg 
300 g.rødløg
0.5 dl.sherry
0.5 dl.sukker
 
Læg de tørrede bønner i rigeligt koldt vand 10-12 timer i køleskab - hver slags for sig.

Kog dem i to gryder med frisk koldt vand, hvidløgsfed, halve løg, 1 laurblad i hver gryde og salt. Lad dem koge til de er møre - ca. 45 minutter - se pakkens anvisninger. Hæld bønner i en sigte.

Skær hvert rødløg i 4-5 skiver, sæt evt. en tandstikker i hver skive for at holde ringene sammen. Varm sherryen og opløs sukkeret heri. Hæld marinaden over løgskiverne. Lad dem trække i 20 minutter - Vend evt. løgene efter 10 minutter.

Tag løgene op steg dem på en varm teflonpande ved middel varme i alt ca. 6 minutter. Læg dem i et fad og hæld marinaden over igen.


Rens de grønne bønner og kog dem i letsaltet vand 3-4 minutter.

Vend de tre slags bønner med olie og vineddike. Smag til med salt og peber og servér dem varme, lune eller kolde.


Dup kødet tørt med køkkenrulle og drys schnitzlerne med Cajun-krydderiet. Varm olien på panden ved kraftig varme og brun hurtigt schnitzlerne på begge sider. Skru ned til middel varme og steg dem færdige 1½-2 minutter på hver side til de er netop gennemstegte.

Tips:

Cajunkrydderiet kan blandes hjemme.
2½ tsk paprika, edelsüss
2 tsk fint salt
2 tsk hvidløgspulver
1 tsk stødt sort peber
1 tsk cayenne-peber
1 tsk tørret oregano (hak det evt. helt fint)
1 tsk tørret timian (hak det evt. helt fint)

Broget hverdagsgryde (torsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
200 g.finthakket løg
2 fedfinthakket hvidløg
3 spsk.olie
500 g.hakket oksekød
3 dl.ris
2 tsk.paprika
0.5 tsk.allehånde
0.5 tsk.cayennepeber
8 dl.oksebouillon
300 g.dybfrosne majs
300 g.dybfrosne fine ærter
1 ds.flåede tomater
 salt
 peber
 
 Pynt:
1 peberfrugt
 
Svits de finhakkede løg og hvidløg i olie, indtil løgene er klare, men kun let gyldne.

Tilsæt det hakkede kød og rør, til kødet har delt sig.

Tilsæt ris (rå) og krydderier og bland det hele godt. Hæld bouillonen og tomaterne i gryden og dæk med låg. Lad retten småsnurre under låg 20-30 minutter. Spæd evt. mere væske til.

Tilsæt majs og ærter. Kog retten videre ca. 10 minutter uden låg. Smag retten til.

Servering:
Retten serveres i gryden. Tynde ringe af peberfrugt lægges over.

Kalkunbryst i bradepande (fredag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
800 g.kalkunbryst
 
Marinade: 
1 citron skallen heraf
1 spsk.citronsaft
1 spsk.olie
2 fedhvidløg
1 tsk.rosmarin
1 tsk.salt
 peber
 
1000 g.bagekartofler
3 peberfrugter
100 g.bacon i skiver
2 spsk.kapers
2 tsk.paprika edelsuss
 salt
 peber
 
2 dl.hvidvin
2 dl.Grøntsagsbouillon
 
Sauce: 
25 g.smør
1 spsk.hvedemel
1 tsk.dijonsennep
 persille frisk
 purløg frisk
 salt
 peber
 
Ingredienserne til marinaden blandes og gnides på kalkunbrystet, som derefter lægges i midten af bradepanden.

Kartoflerne skrælles, halveres på langs og lægges rundt om kødet. Peberfrugterne skæres i ringe og lægges over kartoflerne. Baconen skæres i strimler. Bacon, kapers, salt, peber og paprika drysses over kartoflerne.

Bradepanden sættes midt i ovnen ved 225 grader C. alm. ovn i 15 minutter.

Vin og bouillon hældes derefter forsigtigt i, og det hele dækkes med stanniol, og varmen skrues ned til 175 grader C. alm. ovn. Retten steger videre i ca 1 time (ca 80 grader Centrumstemperatur).

Kødet tages op hviler 10-15 minutter under stanniol, før det skæres i skiver.

Imens sigtes væden fra og bruges til en sauce.

Sauce:
Smørret smeltes og hvedemelet røres i, den sigtet sky fra bradepanden tilsættes lidt af gangen, saucen koges så ind til en passende konsistens.

Tilsæt dijonsennep og hakkede krydderurter og smages til med salt og peber.

Flæskesteg med sprød svær (lørdag)

Antal personer: 6

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1500 g.svinekam uden ben
1.5 spsk.groft salt
 evt. 2-3 laurbærblade
 
Rids sværen helt ned til kødet med ½ cm. mellemrum - men undgå at ridse i selve kødet. Har slagteren ridset kødet, skal det gås efter. Nogle gange er ridsningen ikke dyb nok - især ikke i siderne. Vær omhyggelig med at få salt ned mellem alle sværene. Stik et par laurbærblade ned mellem sværene eller læg dem under kødet.

Læg stegen på en rist i bradepanden, så sværen ligger så lige som muligt. Læg sammenkrøllet stanniol eller et stykke skrællet kartoffel under stegen for at få sværen til at ligge helt vandret.

Hæld ½ l vand i bradepanden og sæt stegen midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 200 grader C. alm. ovn og lad stegen stå i ca. 1½ time.

Vil man væres sikker på at få saftigt kød bør man bruge et stegetermometer og følge anvisningen: Når centrumtemperaturen er 55 grader, skal man mærke, om sværen er sprød. Hvis den ikke er sprød, kan man skrue ovnen op på 250 grader C. alm. ovn, indtil centrumtemperaturen er 65 grader. Hold øje med at sværen ikke bliver for mørk. Hvis sværen er sprød, forsættes stegningen ved 200 grader C. alm. ovn, indtil centrumtemperaturen er 65 grader. Tag stegen ud af ovnen. Skyen bruges til saucen.

Lad stegen hvile utildækket i ca. 20 minutter. Under hviletiden stiger stegens centrumtemperatur til ca. 70 grader.

Biksemad med flæskesteg (søndag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
800 g.stegt flæskesteg
600 g.løg
1000 g.kogte kartofler
50 g.smør
 salt
 peber
 
Kød og kartofler skæres i små tern. Løgene hakkes.

Løgene steges møre på panden i fedtstoffet, Lad det blive godt varmt, inden kartoffelstykkerne blandes imellem.

Skru op for varmen og rist biksemaden til kartoffelstykkerne er gyldne. Rør af og til.

Tilsæt kødterningerne og vend godt rundt og skru ned. Lad retten simre yderligere 3-4 minutter til alt er gennemvarmet.

Serveres med rødbeder og eller spejlæg.