Baconbøffer på stegte kartofler (mandag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
 Flødekartofler:
1000 g.kartofler
 salt
 peber
3 dl.kaffefløde
 
 Baconbøffer:
1 stortløg
200 gchampignon renset
 smør
 
600 g.hakket oksekød
6 spsk.rasp
1 dl.kaffefløde
1 tsk.salt
0.5 tsk.peber
2 spsk.hvedemel
1 æg
 lidt timian
10 skiverbacon i skiver
 smør
 
Pynt: 
3 tomater
10 skivermild ost
 persille
 
Flødekartofler:
Kartoflerne skrælles, skæres i ret tynde skiver og lægges med lidt salt i et ildfast fad. Overhældes med fløden. Steges på en rist på nederste rille i ovnen ved 200 grader C. alm. ovn i 40 minutter.


Baconbøffer:
Raspen overhældes med vand og kaffefløde og skal trække i 10 minutter.

Imens svitses det hakkede løg og ituskårne champignoner i lidt smør. Afsvales.

Blandes med rasp, kød, mel, æg, salt, timian og evt. peber til en ensartet fars.

Kødet formes til 8 ovale bøffer. Omkring hver rulles en skive bacon. Bøfferne brunes godt af, 2-3 minutter på hver side.


Bøfferne lægges på flødekartoflerne. Sættes atter i ovnen, denne gang på mellemste rille ca. 10 minutter, til kartoflerne er møre.

Skivede tomater lægges ovenpå, herpå lægges en skive ost, og til slut evt. et drys paprika til pynt. Sættes igen oven til osten er smeltet.

Tips:

Tomater og ost kan undlades.

Koteletter i fad med kartofler (tirsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g.fadkoteletter
 hvedemel
 Salt
 peber
 karry
 
2 porer
2 løg
250 g.champignoner
1000 g.kartofler
 
2.5 dl.madlavningsfløde
100 g.reven ost
 
Tænd ovnen på 200 grader C. alm. ovn.

Kom mel, salt, peber og godt med karry i en dyb tallerken og vend kødet heri. Svits koteletterne på en varm pande til det er gylden på begge sider. Kom herefter kødet i et let smurt ildfast fad.

Pil løgene og skær dem i tynde ringe.
Rens porrerne grundigt (Ca. 2 cm. fra bunden sættes kniven i midten af porren og skæres resten af vej op, så kan de skylles godt indeni) Skær dem så i ca. 1 cm. Svits løg og porrer og kom det ovenpå kødet.

Rens champignonerne godt og skær dem i tynde skiver (brug æggedeler) Svits champignonerne og kom dem oven på kødet.

Snit kartoflerne i en foodprocessor eller på et rivejern. Svits kartoflerne og kom det på så det dækker hele fadet. Kom evt. lidt ekstra salt over retten.

Hæld lidt mælk eller madlavningsfløde ved og kom reven ost ovenpå.

Skal have ca. 1 time i ovnen.

Tips:

Kan man godt lide maden smager af noget, skal man ikke spare på hverken salt, peber eller karry. Kan serveres med flutes eller råkost af en art.

Brændende kalkunkærlighed (onsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
500 g.kalkuntern
100 g.bacon i tern
200 g.rødløg
 
Kartoffelmos: 
800 g.kartofler til mos
1.5 dl.mælk
150 g.smør
 Muskatnød, stødt
 salt
 peber
 
Bacon sauteres. Kalkunsmåkød og hakket rødløg kommes i, småsimrer i 15 min, til kød og løg er mørt.

Kartoflerne skæres groft og koges i rigeligt vand. De tages op og moses med mælken og evt. lidt af kartoffelvandet. Smørret piskes hurtigt i. Smages til med salt, peber og muskatnød.

Kartoffelmosen formes som et bjerg, og kalkunkærligheden fyldes i et krater i midten.

Pandekager med fyld (torsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
Madpandekager: 
250 g.hvedemel
0.5 tsk.salt
5 dl.mælk
4 æg
3 spsk.olie
 
Fyld: 
500 g.oksekød hakket
400 g.løg
0.5 dl.olivenolie
 salt
 peber
1 ds.tomater
70 g.tomatpure koncentreret
3 fedhvidløg
1 tsk.oregano
1 tsk.basilikum
 
Toppings: 
125 g.Cheddarost
 
Madpandekager:
Bland mel og salt. Rør mælken i til en klumpfri jævning. Rør æggene i et ad gangen. Lad dejen hvile 30 min.

Rør olie i. Kom lidt fedtstof på panden til første pandekage. Der bliver 10 tynde pandekager af portionen (23 cm. i diameter).

Fyld:
Svits de hakkede løg i olien. Kom kødet i og skil det ad med en gaffel. Brun det under omrøring. Tilsæt salt og peber. Kom tomater, tomatpuré, hakket hvidløg og krydderurter ved. Lad det koge sammen 10-15 min. over svag varme. Smag det til.

Fordel fyldet på pandekagerne og rul dem sammen. Læg de fyldte pandekager side om side i folieform eller fad 23x33 cm., der eventuelt kan tåle frysning, drysses med reven ost.

Pandekagerne kommes i ovnen ved 250 grader C. alm. ovn 10-15 min.

De frosne pandekager kommes i en 200 grader C. alm. ovn i 25-30 minutter.

Skinkeruller med rosmarin (fredag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g.skinkeschnitzel
 Salt
 peber
1 tsk.paprika
100 g.flødeost naturel
4 skiverseranoskinke
2 tsk.sennep
2 spsk.persille
1 spsk.rosmarin
 
3 dl.svinebouillon
 
 Sauce:
20 g.smør
1 spsk.hvedemel
2 dl.piskefløde
 kulør
 salt
 peber
 
Ovnbagte kartofler:  
1000 g.kartofler
0.5 dl.olivenolie
 græsk grillkrydderi
 salt
 peber
 
Schnitzlerne drysses med salt, peber og paprika og smøres med flødeost. Skinkeskiven lægges på og der stryges med sennep og drysses med persille og rosmarin. Kødet rulles sammen og enderne bindes med kødsnor.

Brun rullerne i smør i en gryde og spæd med 3 dl bouillon. Lad rullerne koge ved svag varme ca. 30 minutter.

Skyen sigtes og smørbolle røres i, spæd op med fløde og tilsæt evt. kulør. Smag til med salt og peber.

Ved servering fjernes kødsnoren.

Ovnbagte kartofler:
Kartoflerne skrælles og skæres i både som overhældes med olivenolie, græsk grillkrydderi, salt og peber. Det hele rystes godt sammen og hældes i en bradepande beklædt med bagepapir. Bages i ovn ved 225 grader C Alm. ovn i ca 45 minutter.

Serveres salat og ovnkartofler til rullerne.

Citronkylling af kyllingeoverlår (lørdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1500 g.Kyllingelår
2 citroner, saft og skal heraf
2 fedhvidløg
2 tsk.oregano
3 spsk.olivenolie
 salt
 peber
 
Sauce:  
200 g.løg
2 dl.hønsebouillon
70 g.tomatpure koncentreret
 
Urtecocktail: 
2 grønne peberfrugter
200 g.rødløg
2 fedhvidløg
1 spsk.olivenolie
 salt
 peber
 
Ovnbagte kartofler: 
1000 g.kartofler
0.5 dl.olivenolie
 græsk krydderi
 salt
 peber
 
Pynt: 
1 citron
 
Sæt ovnen på 225 grader C. alm. ovn.

Skyl kyllingelårene i koldt vand og tør dem. Skrub to af citronerne godt og riv det gule af skallen. Pres saften af dem. Skær den tredje citron i skiver til garnering.

Pres hvidløgsfeddene og bland med citronskal, citronsaft, oregano og 1 spsk. olie. Krydr med salt og peber. Stryg citronblandingen på kyllingelårene. Læg dem i et ovnfast fad og ovnsteg dem til de er gennemstegte – afhængig af størrelsen på kyllingelårene tager det ca. 40 – 50 minutter. Kødsaften skal være klar – så er kyllingestykkerne gennemstegt.

Sauce:
Hak løget fint og lad det stege kort på en pande i resten af olien. Kom bouillon og tomatpure på og lad alt koge sammen.

Urtecocktail:
Peberfrugter og løg strimles og sauteres møre i olivenolie sammen med hvidløg. Smag til med salt og peber.

Ovnbagte kartofler:
Kartoflerne skrælles og skæres i skiver, vendes med olivenolie, græsk krydderi, salt og peber. Lægges i en bradepande beklædt med bagepapir og bages møre ved 225 grader C. alm. ovn, i ca 45 minutter.

Tag kyllingen ud af ovnen og hæld bouillonblandingen over. Sæt fadet tilbage i ovnen nogle minutter. Anrettes herefter på en tallerken, og der pyntes med citronskiver.

Spaghetti bolognese - Pasta kødsovs (søndag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
500 g.oksekød hakket
200 g.løg
2 fedhvidløg
1 tsk.oregano
 salt
 peber
1 ds.hakkede tomater
70 g.tomatpure koncentreret
 
400 g.spaghetti
 
Hak løg og hvidløg, Kom olie i en gryde, Hæld først løgene heri. Lad dem blive gennemsigtige. Kom dernæst hvidløgene i. Svits kort af. Kom så kødet i og lade det brune.

Tilsæt de hakkede tomater sammen med oregano og salt og peber. Lad koge 1-2 min.

Tilsæt så tomatkoncentrat. Smag til. Tilsæt evt. mere.

Lad koge i 30 min.

Serveres med Spaghetti eller pasta

Tips:

Man kan evt. tilsætte cocktailpølser, finthakkede gulerødder eller finthakkede bladselleri