Boghvedemel

Kategori:  Mel - Meltyper

Oprindelse:  Boghvede stammer fra Asiens tempererede zone. Den blev indført til Europa i 1300 tallet, enten af de hjemvendte korsriddere der havde lært boghvede at kende i Palæstina, eller via araberne i Spanien.

Beskrivelse:

Boghvede tilhører hindeknæfamilien. Blomsterne der er lyserøde, i sjældne tilfælde hvide, sidder i en halvskærm i toppen af stænglen. Bladene er pileformede. Højde ca. 60 cm. Boghvedefrøet er lille, trekantet og sort. Boghvede er glutenfri. Boghvede har høj næringsværdi, pga højt indhold af lysin.

Anvendelse:

Boghvedemel fint og groft, boghvede gryn. De forskellige meltyper bruges til brødbagning, til pandekager og blinis. Grynene bruges til grød. Boghvede bruges endvidere til kasha, i morgenmadsprodukter, til nudler, i suppe, til polenta.

Boghvedemel kan ikke bruges som eneste melsort i brød, men det er ganske udmærket som smagsgiver eller hvis man ønsker anderledes struktur i brødet. Boghvede bruges i mange lande fortrinsvis som dyre foder.

Bemærkninger: I Danmark har Fyn været kendt som et område med stor produktion af boghvede, ligesom boghvede grød er kendt som en Fynsk specialitet.

Boghvedemel ... klik på billedet for at komme tilbage