|
Hvidkål
|
Kategori: Kål
Beskrivelse:HVIDKÅL er en yderst populær og anvendelig kålsort. Den dejlige SOMMERHVIDKÅL - der kan fås i forretningerne i maj, juni og juli - minder meget om spidskål. Den er meget sprød og let og skal ikke koge så længe som den senere hvidkål.
HVIDKÅL kan anvendes stuvet, i supper og sammenkogte retter, til brunkål og til hvidkålsrouletter. Rå er den meget anvendelig i råkostsalater sammen med fx gulerødder, æbler, appelsiner og rosiner.
HVIDKÅL renses ved at de yderste blade samt stokken fjernes.
FRYS HVIDKÅLEN: Maskinhakket hvidkål egner sig godt til frysning. Kålen koges halvmør, hakkes og fryses. Optøs i vandbad eller i køleskabet natten over.
SÆSON: Juli - marts.
OPBEVARING: Køligt og mørkt.
|
|
|