|
Squash
|
Kategori: Diverse grønsager
Beskrivelse:Squash er i familie med græskar og agurker.
De heder courgetter på fransk, zucchini på italiensk og baby-marrows på engelsk.
Der findes mange sorter og farver af squash, med de grønne, grøn/hvidligt-spættede og stærkt gule er de mest udbredte her i landet.
Opbevaring:
1-2 uger i køleskabet.
Squash er bedst, hvis de er faste og ikke for store.
De vaskes og skal ikke skrælles.
Store squash egner sig bedst ti farsering eller purering.
De flækkes på langs, og kernerne skrabes ud.
Eller de skrælles og udkernes og bruges til mos.
Squash anvendes udskåret i terninger, i skiver eller i bjælker, smørdampede, gratinerede, i supper, gryderetter, svitset, evt. med andre grøntsager i gratin, tærter m.m.
Spæde squash bruges rå i salater.
Fintrevne, skrællede squash kan blandes med gær og kagedej.
Squash egner sig kun til frysning, hvis de tilberedes, f.eks. skæres i terninger eller skiver og svitses sammen med løg og evt. tomater.
Eller fryses ned som mos.
Squash bliver bløde ved optøning.
Skrællede, fintrevne squash kan fryses til brug i kager, gærbrød, supper og tærter
|
|
|