Brisling ( Sprattus sprattus )

Kategori: Sildefisk

Beskrivelse:

Brislingen ligner silden, men har en betydelig mindre krop og er aflang. Når den ses oppefra er den mørke grønlig og når den ses fra undersiden er den sølvglinsende. Man kan mærke forskel på en ungsild og en brisling, idet brislingen har nærmest små savtakker, der hvor skællene sider på bugen. Derfor kaldes den også Skarpsild. Den tilhører de pelagiske fiskearter (dem oppe i vandsøjlen) og er en stimefisk. Brislingen kan leve med en saltholdighed ned til 4 promille, så selv om det er en saltvandsfisk lever den også i Østersøen, hvor saltindholdet i vandet er meget lavt.

Fangstmetode:
Silden fanges med trawl og med ringnot.

Anvendelse:
Den store mængde brisling, som danske fiskere fanger, bliver forarbejdet til fiskemel og olie. Fiskemelet anvendes til at blande i foder til fjerkræ og svin.

Røget brisling er en pragtfuld spise – og i mange lande i Nordeuropa kan den købes fersk røget eller røgret og lagret i olie på dåse. Det kaldets også røget sprats. Brislingen markedsføres også som ”ansjos”. I den betegnelse er den krydret og saltet samt efterfølgende modnet i krydderlage i i mange måneder.

Næringsværdier:
Brisling er en god kilde til vitaminerne D og B12. Den er også rig på Omega-3-fedtsyrer, som er vigtige i forebyggelse af hjertekarsygdomme. Mængden af fedt i brisling afhænger af årstiden. I forbindelse med gydningen er fedtindholdet meget lav, hvilket giver brisling en tør smag, men et par måneder efter har den en mere fyldig smag og et højere fedtindhold.