|
Kartofler
|
|
Kategori: Rodfrugter
Oprindelse: Sydamerika
Beskrivelse:Kartoflen var en af de velsignelser, som de spanske opdagelsesrejsende bragte med hjem fra Sydamerika, nærmere betegnet Peru. I begyndelsen dyrkede man den i Europa som prydplante, og mænd spiste knoldene rå mod svigtende potens. Først i slutningen af 1700-tallet begyndte man at bruge kartofler, som næringsmiddel, takket være en oplysningskampagne, iværksat af den franske apoteker Auguste Parmentier.
Herhjemme kaldte man dem for "Tyskerklumper", anså dem for svineføde og troede man skulle spise dem rå, disse kartoffeltyskernes mærkelige knolde, som man så på med stor skepsis. Fine familier spiste ikke kartofler og det hed sig da også, at man blev dum af at spise dem. Specielt de studerende unge måtte derfor ikke få kartofler. l Norge eksisterer stadig det mundheld, at »man bliver dum af kartofler og klog af fisk«.
Efterhånden som den indgik i den daglige husholdning, forsvandt sygdommen skørbug fra landjorden, kartoflen er også rig på vitamin C det er ikke kun forbeholdt citrusfrugterne.
Kartoflen er en flerårig plante med underjordiske udløbere, i spidsen af hvilke de stivelsesrige knolde, kartoflerne dannes. Kartofler er ikke rødder, men underjordiske, opsvulmede knolde, der suger næring fra stængler og blade. Kartoflens "øjne" er i virkeligheden blade og knopper, som giver nye skud det følgende år, hvis man ikke graver kartoflerne op.
Planten bliver 25-30 cm. høj og sætter hvide eller violette blomstre i juni-juli måned. Frugten er et rundt gulliggrøn bær.
Kartofler tilhører sammen med tomater den plantefamilie, der hedder Natskyggefamilien. Til denne familie hører også den giftige plante pigæble og andre giftplanter. Selv kartofler er giftige - dog er det kun de bær der dannes på planterne der er giftige - rodknoldene er som bekendt spiselige og lækre.
Kartofler er en god kilde til:
C-vitamin: virker bl.a. som antioxidant og fremmer optagelsen af jern.
Kalium: forbedrer saltbalancen i kroppen og har dermed en gavnlig effekt på bl.a. blodtrykket.
B6-vitamin: er bl.a. vigtig for kroppens proteindannelse og for dannelsen af signalstoffer i hjernen.
Kartofler er en af de fødevarer, som giver størst mæthed i forhold til energiindholdet.
Kartofler bruges visse steder stadig i folkemedicinen, nemlig skåret i skiver og lagt på brandsår og hævelser eller raspet og lagt på gigtplagede lemmer. Endvidere siges vand, som kartofler er kogt i, at kunne fjerne fregner og frost. I Rusland bruges revne, rå kartofler indtaget før hvert måltid, mod åreforkalkning, ligesom man indånder dampen fra kogende kartofler mod astma.
Opbevaring:
Det er vigtigt at opbevare kartofler, mørkt, tørt og køligt, bedst ved 4-6 grader. Og smid ikke med kartoffelposen - bliver kartoflerne beskadiget eller på anden måde stresset, kan de danne solanin, som er giftigt. Rigtig opbevaring vil desuden mindste tabet af C-vitamin.
Ved opbevaring under 4 C omdannes stivelsen til sukkerarter, og kartoflerne får en uønsket sød smag.
|
|
|
