|
Laks
|
Kategori: Laksefisk
Beskrivelse:Salmo salar
Kendetegn:
Laks har en let sammentrykt og slank krop med et lille hoved. Ryggen er blåsort, siderne og bugen lyse og sølvskinnende. Mellem ryg- og halefinne har den en fedtfinne. Laksens kød er, efter levestedet, blegrødt til kraftig rødt. Laksen får sit rødlige kød af at spise skaldyr. Eksempelvis er laks fra Nordhavet (norske laks) mere røde i kødet end den baltiske laks (bornholmske). Laksen lever i saltvand, men vandrer op i ferskvand for at yngle.
maj– august
Legetid: november – januar (vildlaks)
Anvendelse:
Fed fisk. Sommetider kan man se striber af fedt mellem lamellerne i kødet. Skær det nederste stykke af bugen væk da dette på grund af den store fedtmængde kan smage trannet. Ud over den vildtlevende laks opdrættes laks i dambrug.
Laks egner sig til alle former for tilberedninger i såvel hel som udskåret og fileteret stand. Den er velegnet til råmarinering, røgning og saltning, til alle former for stegning, kogning, dampning og braisering, samt til fars, postejer, mousse m.m.
|
|
|