|
Vegetar
|
|
Kategori: Diverse
Beskrivelse:Der findes bl.a. religiøse retninger, som tilskynder tilhængere til at spise vegetarisk, f.eks. syvende dags adventister og orientalsk orienterede bevægelser.
Men ressourcemæssige, sundhedsmæssige og andre overvejelser tilskynder også nogle til at forsage animalske produkter.
Man skelner mellem vegetarer og veganere.
Vegetere tillader sig at spise mælk og evt. æg foruden vegetabilske produkter.
Veganer lever udelukkende af planteføde.
Det er nemt nok at tilberede en ernæringsmæssigt forsvarlig vegetarkost, vanskeligere med veganerkost, hvor der kan opstå mangel på kalk og b12 vitamin.
Kulinarisk bliver de vegetariske kostformer ret ensartede fra dag til dag, egen især for veganerkostens vedkommende.
Det er bl.a. udeladsen af kød og fisk, der gør det svært at lave afvekslende mad.
Variation af råvare og tilberedningen af dem bliver derfor, både kulinarisk og ernæringsmæssigt, endnu vigtigere end ved almindelige kostformer.
Men hvis vegetarkost varieres tilstrækkeligt, er dens næringsværdi ofte mere afbalanceret end næringsværdien i dansk gennemsnitskost
En vegetarisk dagskost på 8000-9000 kJ kan sagtens sammensættes af følgende ingredienser, tilpasset efter et forslag fra Statens Husholdningsråd:
250 g. brød, mel, gryn
250 g. kartofler
250 g. grøntsager
200 g. frugt
½ l. mælk
40 g. ost
40 g. fedtstof
½ æg
70 g. tørrede bønner, ærter, linser, sojabønner, nødder
Mængden er selvsagt kun vejledende.
Der er f.eks. mulighed for at bruge større mængder ost på bekostning af mælk samt at bruge færre eller flere æg.
Men brød, gryn og bælgfrugter vil automatisk få en dominerende plads i kosten, til erstatning for kød og fisk.
Netop derfor er det vigtigt at vælge så uraffinerede produkter som muligt, f.eks. fuldkornsbrød, hele byggryn, brune ris, knækkede hirsegryn osv.
Der er også værdifuldt at inddrage grove grøntsager som kål, gulerødder, selleri, porre og lignende i kosten
|
|
|
