Krustader
Hovedingrediens : Mel - Diverse mel Indsendt : Red : |
|
|
Rør først melet med øl, vand og sukker. Rør derefter æg. olie og lidt salt i. Dejen skal have konsistens som en god pandekagedej. Lad dejen hvile 30 minutter.
Justér evt konsistensen med lidt ekstra vand. Varm fedtet/olien op til ca. 180 grader (det skal syde når en tændstik stikkes ned i olien). Varm krustadejernet op i fedtet til det er gennemvarmt, 10-15 minutter. Tør jernet let af med et stykke fedtsugende papir. Hæld dejen i en kop. Dyp jernet i dejen til dejen er ca. 1 cm fra kanten af jernet. Kog i fedstoffet til krustaden er lysebrun. Skub den af med en gaffel eller en strikkepind, eller slå den af på fedtsugende papir så den ligger med bunden i vejret. Krustaderne kan, iflg. længst afdøde Louise Nimb, opbevares mindst 1 måned i en tætsluttende kagedåse. De kan varmes i ovnen med bunden i vejret på fedtsugende papir. Tips: Traditionelt er de blevet serveret med: asparges og fiskeboller i stuvning nyreragout hachis muslingestuvning asparges-,rejer- og hønsestuvning eller: høns, asparges, ærter + peberrodssauce!/selleri |
|
Opskriften er vist 61070 gange,
og udskrevet 1028 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4.6 (7 stemmer) |
|
Kommentarer Kirsten F - 2020-01-28 18:32:29 Jeg har fået et krustadejern i fødselsdagsgave og har afprøvet det i dag., men krustaderne hænger i og er svære at få af, plus at de bliver bløde i nederste del af skallen. Kan nogen hjælpe mig? Edvard Korsbæk - 2019-12-17 08:04:16 Pas på temperaturen - Jeg går efter 190 grader. Uden termometer skal en tændstik syde livligt. Søren - 2015-12-31 11:12:45 God opskrift der fungerer hver gang. monatarp - 2015-11-26 15:49:23 ang Krustadejern til kager -hvor køber man det henne da jeg har mistet mit. anonym - 2014-09-14 20:51:48 Til jer som ikke ved det, kan krustadejern købes hos div. Antikvitetsforhandlere, men Butik Anne Tine inde i den gode ende af Istedgade har en gang i mellem nogle rigtig lækre nogle, til gode priser! Annelise - 2013-01-25 10:10:26 Jeg har fundet 3 helt forskellige krustadejern på loppemarked. Det ene giver en slags stjernekage, hvor der kan kommes syltetøj og flormelis i midten. Søg på div. loppetorv - det er en hyggelig beskæftigelse!! Rene - 2009-11-24 17:30:03 har købt mange krustadeforme i Sverige på tradera.se... Hedder struvjärn...til næsten ingen penge. held og lykke Beth - 2009-09-02 13:06:43 Der bliver ca. 40 krustader af denne opskrift. Tynde, sprøde og virkelig lækre. Beth - 2009-04-26 10:40:50 Har netop købt et krustadejern, efter at have ledt længe og mange steder. Det kan købes hos H.W.Larsen i Kødbyen i København. www.hwl.dk Søg på: "krustade", så finder du krustadejernet. De handler også med private; endten i Kødbyen eller via nettet. Glæder mig til at prøve opskriften her. anonym - 2009-03-10 19:01:26 kunne godt tænke mig at vide hvor mange krustader der bliver, og er der nogle som kan fortælle mig hvor jeg kan få fat i et krustadejern Chi - 2008-05-29 09:19:23 hvad er et crustadejern? :S anonym - 2008-02-11 14:21:20 Det giver gode crustader |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne