Kalkun, farseret
Hovedingrediens : Kalkun - Kalkun hel Indsendt : Red : |
|
|
Begynd med fyldet. Rens champignoner og skær dem i skiver. Smelt smørret gyldent og rist champignonerne heri, til de er gyldne og sprøde. Afkøles. Bland det hakkede kød med halvdelen af champignonerne.
Udblød brødskiverne i halvdelen af fløden. Rør det i farsen. Rør resten af fløden i. Tilsæt reven æble og reven selleri og krydr med merian, timian, salt og peber. Lad farsen hvile 1 time. Skyl og tør kalkunen. Krydr den indvendig med salt og peber og fyld den med farsen. Sy forneden med bomuldstråd eller luk med kødnåle. Læg kalkunen med ryggen opad på risten over bradepanden. Krydr med salt og peber og fordel smør over ryggen. Hæld bouillon i bradepanden og sæt kalkunen i ovnen ved 175 grader (347 Fahr.) 1 time. Vend kalkunen, krydr med salt og peber fordel smør over bryst og lår. Sæt kalkunen i ovnen igen med brystet opad og lad kalkunen stege 1½ -2 timer ved 175 grader (347 Fahr). Læg stanniol over, hvis kalkunen bliver for mørk. Prøv at stikke i låret. Er saften, der kommer ud klar, er kalkunen færdig. Lad kalkunen hvile under et stykke stanniol 15 -20 minutter, før den skæres for. Si stegeskyen ned i en gryde. Tilsæt fløde og resten af de ristede champignoner og bring det i kog. Jævn saucen let. Parter kalkunen på samme måde som gåsestegen Skær farsen i skiver. Server kalkunen med brunede kartofler og rødkål |
|
Opskriften er vist 17483 gange,
og udskrevet 1112 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 3.8 (6 stemmer) |
|
Kommentarer wince - 2008-12-02 00:15:09 Rødkaalssalat lavet saadan : 1/2 rødkaal snittes i smalle snitter, dampes 3 minutter, svaler lidt af, tilsæt smaa æblestykker og appelsinsnitter, rør en dressing af appelsinsaft med timianhonning og hæld over og lad det trække et par timer. balu - 2007-01-15 15:40:58 nej ikke rødkål til kalkun, men en god waldorfsalat passer godt til de brunede kartofler er okay Anette - 2006-12-15 20:58:00 Efter min mening skal man ikke servere rødkål til kalkun. |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne