Grønlangkål fra Lolland

Grønlangkål fra Lolland, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Kål - Grønkål

Oprindelsesland : Danmark

DanmarkIndsendt :      Red :
Grønlangkål fra Lolland, billede 4 Grønlangkål fra Lolland, billede 1 Grønlangkål fra Lolland, billede 2 Grønlangkål fra Lolland, billede 3
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1600 g.Grønkål uden stok men ikke ribbet
 Vand
 Salt
 
1 l.Fløde
100 g.smør
 Sukker
 Salt
 
 Tilbehør:
 Kanelsukker
 Kogt saltet eller røget flæsk
 Kogt medister
 Evt.kogte ribben
 
Opskrift:
Kålen ribbes og koges i vand med lidt salt ca. 45 minutter.

Kogevandet trykkes af kålen. Der må intet vand være tilbage. Kålen hakkes en gang gennem kødhakkemaskinen eller fint med en kniv.

Sauter kålen i smørret. Tilsæt fløden og kog op. Smag til med salt, peber og lidt sukker. Pas på det ikke brænder på.

Kålen serveres med kanelsukker Dertil spiste man kogt, saltet eller røget flæsk samt kogt medisterpølse.

Ved serveringen tages skindet af pølsen, der skæres i passende stykker og flækkes på langs.





karakterer:
Opskriften er vist 56659 gange,
og udskrevet 530 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.7    (13 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2023-12-08 10:52:07
Jeg lavede grønlangkål i mange år, men først da jeg kom lidt kanel i, kom den til at smage som farmors. Hun kom fra Birket på Nordvestlolland og var født i 1880erne.

  -   2022-01-10 10:01:19
Er også opvokset med kanelsukker til/i. Det smager efter min mening himmelsk

  -   2020-12-08 17:40:30
I Lollandsk grønlangkål erdet vigtigt, at man koger kød og pølse først, for der efter at koge grønkål i suppen. Suppen bruges bageftersammen med fløden til at spæde kålen. Smages til med rigeligt sukker og lidt salt.

  -   2020-12-08 15:43:35
Kanelsukker bør nævnes som en mulighed - ikke som en del af opskriften. Det er et særkende for jyder, men fx ikke på Lolland og Falster. :)

  -   2020-12-08 13:48:52
Min mormor kom fra Vestlolland og brugte aldrig kanel. Grønkålen blev kogt i suppen fra flæsk og medisterpølsen. Vi fik også sværpølse til. Det var patteflæsket, ca. 1 cm tyk, absolut uden kød. Blev krydret med hakket løg, stødt peber og allehånde, snøret som en rullepølse, og lagt i saltlage i en lille månedstid. Blev kogt en hel dag, så sværen var helt mør, afkølet og skåret ud i 1 cm tykkeskiver og serveret med hjemmerørt sennep. Smagte himmelsk, men meget fedt.

  -   2020-12-08 13:35:36
Man bruger kogt, hakket grønkål. Kommes i gryden med lidt af suppen fra det kogte flæsk, lidt mælk kommes i, et par skiver margarine for at gøre kålen blank (sagde min mor) lidt sukker drysses over. Serveres med brune kartofler. Har aldrig fået kanel på, før min datter flyttede til Vendsyssel. Der steger de vredet grønkål i svinefedt på panden og tilsætter piskefløde.

  -   2020-11-24 01:00:38
Grønlangkål fra Nakskov-egnen er med kanel, lollandsk er uden. Kogt 45 min, for at få bitterstofferne ud af kålen. Vrid og kør 1-2 gange gennem kødhakker. Grønkål, smør, mel koges godt igennem. Fond fra kød og fløde tilsættes. Efter en times kogning smages til med salt, sukker og peber.

  -   2018-11-27 00:08:10
Helt enig.... Der har ALDRIG hørt kanel til grøntlangkål

  -   2018-01-01 13:48:04
Der skal ikke så meget fløde i grønkålen. Til gengæld skal kamelen i.

  -   2017-12-25 14:09:51
Hvis man bruger grønkål fra egen have, er det nemmest at bruge vaskemaskinen på skylle- og sentrifugeringsprogram til at rense væk alle uhumskhederne før man går videre i prosessen. Ved ikke hvor "come it faut" det er at bruge vaskemaskinen til ldette, men jeg er enkemand, og kan derfor gøre som jeg vil.

  -   2017-12-23 16:48:19
Jeg laver grønlangkål som min farmorgjorde og senere min mor men Vi laver lidt opbagning og så kun mæik Ingen flødde Den skal stadig være helt grøn og smages til med salt og sukkerIngen kanel. Men selvfølgelig brunch kartofler Min familie eksker den og Vi er fra Østlolland

  -   2017-12-20 21:19:47
Grønlankålen får bedre smag hvis den koges i suppen fra kødet, det gjord mon mor altid, og det smagte himmelsk

  -   2017-01-02 18:45:44
NUL KANEL!!!

  -   2016-12-27 15:13:34
Vi fik aldrig kanelsukker på grønlangkålen men brunede kartofler og vi er fra midtlolland. Men fik det altid juleaften.

  -   2016-11-22 18:48:00
Der skal heller ikke ret meget fløde i, for det skal ikke være stuvet grønkål. Hellere lidt kogevand fra flæsket

  -   2015-11-08 19:51:37
Jeg har aldrig hoert, at man bruger kanelsukker paa groenlangkaal paa Lolland, men derimod med brunede kartofler!

  -   2015-11-01 15:50:19
Jeg er fra Vestlolland og der skal da kanel i kålen og så tager man ekstra på efter behag.

  -   2015-10-24 15:58:19
Jeg er fra Midtlolland og vi brugte ikke kanel i grønkålen. Men mine svigerforældre fra Vestlolland brugte altid kanel. Men aldrig kanelsukker ovenpå!!

  -   2014-12-10 23:06:55
Der har aldrig været kanel i min Lollandske grønlangkål. Derimod lidt eddike. Mor havde opskriften i hovedet, tilbage fra hendes mor som var født i 1898 i Grænge. Vi har altid fået det med brunede kartofler, kogt kold medister og saltet flæsk. Det hører til vores 1. Juledag. Ingrid Kramer

  -   2014-12-04 14:48:52
Der har altid været kanel i grønlangkål på Lolland, min far var fra Ullerslev ved Nakskov, vi har altid fået det, jeg er 76 år, og laver det stadig selv om vi bor i Svendborg

  -   2014-12-03 17:12:21
Der har ALDRIG hørt kanelsukker til Lollandsk Grønlangkål !