Andesteg på grill
Hovedingrediens : And - And hel Højtid: Jul Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Dagen før:
Efter optøning tages anden ud af indpakningen indmaden tages ud. Anden efterses og skylles i koldt vand ind- og udvendig. Vingespidserne klippes af og anden tørres med køkkenrulle. anden lægges tilbage i køleskabet uden at blive dækket til. På dagen: Start kullene op, regn med ½-1 time. Gnid anden ind- og udvendig med salt og peber og fyld den eventuelt med æbler og svesker. Luk med kødnåle. Når kullene er varme hældes de i bakkerne i siden af grillen, foliebakken placeres imellem til opsamling af fedt, evt. til sovs. Placer anden på risten over foliebakken og læg låget på. anden grilles 2-2½ time ved ca. 200 grader C. Kontroller, om anden er gennemstegt. Dette gøres bedst ved at stikke en gaffel i leddet mellem lår og bryst - kødsaften skal være klar. Når anden er færdigstegt tages den af grillen og hviler ca. 5 minutter før partering. Tips: Stegetid: 20-25 min. pr. halve kilo |
|
Opskriften er vist 341593 gange,
og udskrevet 13907 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4.6 (173 stemmer) |
|
Kommentarer Per - 2019-10-28 19:23:36 God opskrift på grillet andesteg Allan - 2015-11-09 09:34:31 En and på 3,4 kg. Hvor lang stegetid? Og er der ikke noget med at anden først skal steges med brystet nedad og derefter vendes med brystet opad, men hvor lang stegetid i alt. anonym - 2011-10-17 10:44:06 kan man grille en and på gasgrillen anonym - 2011-07-16 09:09:43 Kan anden være i en 47 cm. grill ? Hanna - 2010-11-14 19:04:10 Kan der steges en hel and (alm. størrelse) i en Smokey Joe? Jørgen H. - 2010-11-09 12:56:16 Vi havde en gang en opskrift på "Timian-and" men kan ikke finde den mere. Er der nogen, som kender den ? Den var en frisk afvigelse fra den ordinære juleand med æbler og svesker, lavet i ovn, men kan vel sgets også laves på Wener-kuglegrill Hanne - 2010-11-01 05:40:10 Jeg klipper vingespidser og gump af, bruner det med lidt af fedtet samt indmad, hælder vand ved og lader det små simre hele dagen sammen med æbler - svedsker - porretoppe - lidt gulerødder og tilsætter OSKAR andeboilion. Når anden er færdig skiller jeg fedt og sky fra drypbakken, jævner med saucejævner, det giver en herlig duft og en skøn fedtfattig sauce. M.Grønbjerg - 2009-11-09 09:22:49 Vi har de sidste mange år, stegt and på kuglegrill. Jeg har købt en billig bradepande (der passer mellem kulholderne) og kommer lidt vand heri fra starten, dette bruges så til sovs og den er til at håndtere når man skal tage den op af grillen. Erfaringsmæssigt skal anden ikke stege nær så lang tid som i alm. ovn og det er succes hver gang. anonym - 2008-12-28 13:03:21 Vi brugte opskriften og den blev super god. I foliebakken under anden lagde jeg forskellige rodfrugter, indmad, svesker og æbler, bouillon og vand. Det siede jeg og brugte væsken, efter at have skummet det for fedt, til sovsen. Alt var helt perfekt. Dorthe - 2008-11-03 09:45:26 Hejsa! Vi har lavet andesteg på grillen de sidste 5 år, altid med godt resultat. Da vi synes, at vi specielt juleaften, manglede lidt juleduft udover rødkålen i køkkenet, samt selvfølgelig sovs til kartoflerne, tog vi indmaden noget af fedtet fra anden, vingespidser, nogle svedsker, brunede dette af, og lod det stå og simre. Det smager helt fantastisk og man er fri for at have alt for meget fedt til overs. Jeg har også hørt at nogen hæver drypbakken i grillen (for at undgå aske i fedtet)og så laver sovsen på tradisionel vis. Hilse Dorthe Per - 2007-11-09 23:40:26 Indmad, afskæringer og evt. vingespidser kan du lægge i foliebakken, læg nogle skrællede rodfrugter skåret i mindre stykker ned ved og hæld en god l vand ved, rodfrugter kan være porre, pastinak, persillerod eller gulerod. Dette sigtes over i en gryde og der drysses mel over som lige får lov til at så og blive suget ind i andefedtet, så piskes saucen godt igennem, smages til med salt og peber, rundes evt. af med lidt fløde eller mælk, og den farves med kulør. Henrik - 2007-11-09 19:13:48 Når man siger 2,5 time og 3,5 kg ved hvilken temperatur er det så . (cirka).??? pia - 2007-11-09 10:38:42 Den opskrift er kopieret fra weber´s hjemmeside.... er der ingen som har en anden?? Jane - 2007-11-09 10:20:55 Andesauce kan købes hos de fleste slagtere Rasmus - 2007-11-09 08:48:50 Jeg mangler sovsen grete - 2007-11-05 09:31:55 prøv at smøre folien med olie, så hænger det ikke så let fast Per - 2005-01-01 01:01:01 Jeg syntes at staniolen er overflødig, som det kan sikkert kan ses på billedet så hang det fast i kødet, og vingerne er jo ikke dem der er mest kød på. anonym - 2005-01-01 01:01:01 kan også steges på gasgrill ca. 2,5 time over indirekte varme for en and på 3,5 kg. |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne