Kalv i dild (Ovn)

Kalv i dild (Ovn), Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Kalvekød - Kalvecuvette

Ukendt oprindelseslandIndsendt :     

Ingredienser:
2 store bundter dild
1 kg.kalvekød, f.eks cuvette, i 8 store stykker
1 grofthakket løg
4 fedknust hvidløg
2 spsk.olivenolie
 Vand/citronsaft/vin
 Lidt mel
 
Opskrift:
Tænd ovnen på 200°.

Pluk dilden så man har stilke og blade hver for sig. Drys kødet med lidt mel, men ryst det overskydende af. Brun kødet i olivenolie. Tag kødet op.

Sauter hvidløg og løg i nogle minutter og kom kødet tilbage i gryden. Drys med salt og kværn masser af peber over og tilsæt en smule vin eller vand, lidt citronsaft, samt alle stilkene fra dilden. Kom hele molevitten i et ildfast fad med låg (eller brug folie) og sæt det i ovnen, til kødet er mørt. Det kan tage ca. 1½ time.

Drys kødet med masser af hakket dild og server med nogle nye kartofler.





karakterer:
Opskriften er vist 17021 gange,
og udskrevet 317 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.1    (5 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2010-12-28 18:28:24
Vi lod os inspirere af retten. Der blev anvendt en kalvecuvette. Vi lavede retten i en gryde, og tilsatte hvidvin og fløde, samt kartoflerne skåret i mindre stykker samt 4-5 løg i kvarter. Desuden tilsatte vi kvarte store champignon.