Pighvar fyldt og ovnstegt
Hovedingrediens : FladFisk - Pighvar - Pigvar Indsendt : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Gør et stort ildfast fad eller bradepande klar - fadet skal "fores" med et stykke aluminiumsfolie, der er dobbelt så stort som fadet.
Folien smøres med fedtstof, gerne smør.
Herefter renses fisken, den hvide side renses ekstra godt - og fisken skrabes. undlad at fjerne hoved, hale og finner. Nu ridses pighvarren på den mørke side. brug en meget skarp kniv og lav "lommer" til fyldet - begynd fra midten og skær udefter. Fisken placeres i fadet. Kryddersmør: Smørret røres blødt og tilsættes persille, hakkede løg, salt og peber. Til sidst tilsættes hvidvinen lidt efter lidt. Smørfyldet proppes godt ind i "lommerne" og fisken drysses med lidt groft salt og nykværnet peber. Fisken skal nu pakkes ind i folien - sørg specielt for at lukke godt for enderne, så kraften bliver ved fisken. I en 250 grader C. alm. ovn steger fisken nu ca. 35-40 minutter. Retten serveres rygende varm - som tilbehør tillaves ekstra persille med hakket løg og evt. lidt ekstra smør ved siden af. Alle grøntsager kan serveres til. retten fortjener en virkelig god flaske halvtør hvidvin. |
|
Opskriften er vist 117051 gange,
og udskrevet 5129 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4.7 (20 stemmer) |
|
Kommentarer Laksensskraek - 2016-12-18 19:20:02 Det er så fantastisk, det er en rigtig god måde at bruge den bedste fisk fra det danske hav på. Følg opskriften og rigeligt med SMØR :-) Jeg er ikke helt ung længere, har virkelig prøvet mange gode retter. Den her gemmer jeg:-) anonym - 2015-10-07 20:47:22 Jeg brugte fennikel i stedet for persille. Det er også godt! anonym - 2015-07-02 22:17:02 Virkelig lækker�� brugte en mindre fisk 32cm friskfanget, havde taget hovedet af smurte staniolet med flydende margarine (det hang slet ikke fast) og så på weberen 25 min. I en foliebakke super nemt�� joeson - 2012-06-25 18:11:21 Smurt staniolen med olie.... Så hang pighvaren ikke fast :-) sofie - 2012-01-25 09:33:03 Laks er lettere at bruge Gitte - 2008-11-13 18:04:00 Har lige prøvet opskriften og det blev rigtig godt. Undlod dog hvidvinen i Kryddersmørret - men det er jo smag og behag. Skindet hang også fast i staniolen hos mig, men så var den jo lettere at gå til, jeg havde ikke brug for at serverer det så fint. Vi fik pillekartofler og alm. hvidt sovs med mellemstore rejer i. Uhm... det var godt. Per - 2008-11-05 09:00:34 Nu har vi afprøvet opskriften, og det var desværre lidt som frygtet. Fisken smagte rigtig godt, men den sad fast i folien og var meget svær at få af og over på et serveringsfad. Dernæst så gik der meget fisk til spilde da kødet var svært at skille fra skind og ben. Vil foretrække filetter som er lagt dobbelt med kryddersmørret i mellem, og så pakket i folie som her. Per - 2008-10-17 14:30:26 Opskriften er mangler lidt informationer om fisken og serveringen. Pighvar heder pighvar pga. piggene på den mørke side, og her står ikke noget om at fisken skal flås ? Som hel fisk vil være svær at portionsanrette, men den kan selvfølgelig serveres hel på et fad. mamsil - 2005-01-01 01:01:01 da pigvar er en dyr fisk kan man lægge lidt kogte(dåse) muslinger i folien, lidt pernod i smørblandingen giver en meget pikant smag |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne