Roastbeef i ovn
Hovedingrediens : Oksekød - Roastbeef Højtid: Nytår Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Varm olie og smør op. Brun kødet godt på alle sider. Drys med salt og peber, og stil stegen i en forvarmet ovn ved 225 grader C. alm. ovn i ca. 25 minutter, afhængig af kødets tykkelse, og hvor rødt du vil have det.
Pak straks det færdigstegte kød godt ind i stanniol og viskestykker, og lad det trække mindst 15-20 minutter inden udskæringen. Rodfrugt timbaler: Gulerødder og persillerødder koges meget møre. Blend gulerødderne i en foodprocessor, tilsæt æg, mælk og fløde og blend til en ensartet masse. Smag til med salt og peber. Fordel massen i godt smurte små runde folieforme, halvt op. Bages ved 150 grader C. alm. ovn i en ½ times tid. Persillerødderne blendes på samme måde i en foodprocessor, tilsæt æg, mælk og fløde og blend til en ensartet masse. Smag til med salt og peber. Fordel massen oven på de nu bagte forme (der lige har fået lov til at stå et øjeblik og falde lidt sammen) og bag igen i en ½ times tid. Hasselback Kartofler: Skræl kartoflerne. Skær dem i tynde skiver, MEN IKKE helt igennem. (det gøres let ved at lægge den skrællede kartoffel i en træ-grydeske, før den skæres). Smør et fad med lidt smør og sæt kartoflerne med skiverne opad. Krydr med salt og kom en lille teske smør på hver kartoffel. Bages i ovnen ved 225 grader C. alm. ovn i ca. ½ time til kartoflerne er lysebrune. Stegte rodfrugter: Gulerødder og pastinak skæres i 5 cm. stave og koges ca. 5 minutter i letsaltet vand. Vandet hældes fra og grønsagsstavene dampes tørre. Smør og olie varmes på en pande og grønsagsstavene steges møre, krydres med salt og peber. Champignonsauce: Champignonerne renses og skæres i skiver, svitses i olie ved høj varme, evt. væde hældes fra og gemmes til saucen champignonerne tages op. Smør smeltes på panden og melet røres i, fløde eller mælk tilsættes lidt efter lidt mens der piskes, væde fra champignoner og stegen tilsættes, farves med kulør og smages til med salt og peber. Tips: Centrumstemperatur ved brug af stegetermometer. Rød 52-54 Rosa 55-58 Gennemstegt 59-62 |
|
Opskriften er vist 1307401 gange,
og udskrevet 35612 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4.2 (227 stemmer) |
|
Kommentarer Rikke - 2021-08-02 15:07:06 Har brugt denne opskrift en del gange. Den er perfekt hver gang. Grunden til den skal pakkes ind i stanniol, er at den så bliver færdig. Hvis man nøjes med viskestykke ell intet, er den rå inde i kernen. Rikke - 2021-04-25 17:36:06 Opskriften er super god, pånær det med at den skal pakkes indvi stanniol. Hvis man gør det vil den stege videre. Det fraråder jeg på det kraftigste. Hvis den bliver gennemstegt bliver den højst sandsynlig tør og sej. :) Jytte - 2019-11-15 13:36:21 Fulgte nøje opskriften og stegen blev rigtig god. Morten - 2017-06-01 08:57:49 Man skal aldrig pakke stege ind i staniol da den vil stege videre i sin egen varme og det kan man ikke kontrollere !! Preben - 2016-04-29 15:52:32 Temperatur passer ikke : 52-54 rød 55-58 medium 59-62 gennemstegt (anbefales ikke) den bliver sej. |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne